fredag den 22. maj 2009

Sapak Afslutning

Så oprindede dagen hvor jeg for sidste gang skulle træde igennem porten til Sapak Farm School.

Jeg ankom i dagens anledning i stil, nemlig i en cykel med sidevogn som for den nette sum af 15 pesos kørte mig gennem porten til Sapak. cyklen var stablet til randen med tasker fyldt med tallerkner, bestik, mad, tøj, shampoo og alt muligt andet vi havde fået skrabet sammen i de måneder vi har boet i Compustela. Selv en vanddispenserr havde jeg fået stablet på cyklen og alle disse gaver blev modtaget med åben glæde.

Father Non havde i dagens anledning skubbet messen til kl 10.00 således at også Katka og Victor kunne deltage. Ikke lige Katka´s kop the at skulle sidde rank til katolsk messe, men sådan blev det. Man siger ikke nej til en mand på 86 for det forstå han ikke hehe. Nej ærligt var det en rigtig god messe, vi blev placeret på forreste række og dagens messe var til os alle 3.

Det var sørgmodigt at sidde en den lille kirke omringet af alle drengene og Father Non som talte til os. Det mindede mig meget om de allerførste dag hvor jeg blev smidt op til alteret for at hilse på drengene første gang. Men denne dag var dog langtfra som den første, idet jeg nu sad blandt en masse bekendte, og blandt en masse mennesker jeg er kommet til at holde af.

Efter Messen var der 1 time til at gå lidt rundt og snakke inden frokosten kom på bordet. Tiderne er trange på Sapak så Father Non havde flottet sig med burgere og fritter fra den Filippinske Mc Donalds. De havde ligget i hans hus 2 timer men pga varmen her, bliver intet rigtigt koldt så de var godt lumre og slatne. Lechon Manok som er en hel kylling på grillspyd var også anrettet sammen med den obligatoriske ris, en tynd grøntsagssuppe med blade i for at supplere for de manglede grøntsager var der også. Så det var virkeligt et festmåltid af de store.

Herefter havde drengene tilrettelagt lidt underholdning nede i den udendørs gymnastiksal for at fejre mig og familien. Der var skrevet med farvekridt på tavle til ære for os, og vi blev placeret på stole foran scenen. Derefter optrådte drengene med deres egen Sapak sang, dans, guitarspil, solosange, underholdende danse og meget mere. Det var dejligt at sidde og se alle de velkendte ansigter synge, danse og spille musik.

Da det hele var slut gik jeg op på scenene og tog mikrofonen for at sige et par ord til drengene. Det var ikke nemt at skulle sige farvel til dem alle, men jeg fik da sagt det jeg ville.

Herefter valgte jeg at gå den lange tur rundt til 100 drenge og give dem allle hånden og sige de personlige farveller til de af dem som jeg har været mest sammen med.

Father Non var i mellemtiden gået op i sit hus for at lægge sig ned. Han har det ikke godt for tiden og døjede med en kraftig hovedpine som han frygtede var begyndelsen på en blodprop.

Han lå i sin seng og sov da vi kom op til ham. Det var meget svært at sidde der på sengekanten og sige farvel til en gammel og ernergisk præst på 86 år. Vi vil med stor sandsynlighed aldrig se ham igen, og denne afsked var bestemt den sværeste. Vi håber at han stadig har et par gode år tilbage og at han når at se flere drenge komme gennem skolen. Her den 22 Juni holder han 87 års fødselsdag som vi desværre ikke kan komme med til.. Det ville ellers ikke have været dårligt for rygtet går på at han slagter et par af deres geder for at fejre dagen hehe.



Praktikken har været en god oplevelse for mig, og idet jeg har drengenes emails, oprettet min


friendster profil (som de bruger her i landet) vil jeg aldrig været langt væk fra mine drenge.






Det var alt herfra Sapak, jeg håber at i alle har det godt hjemme i Danmark og nyder vores velfærd. Jeg savner i hvert fald rugbrødet og der går nok en rum tid inden jeg skal have ris derhjemme igen hehe.


















































onsdag den 20. maj 2009

Så er det ved at være lang tid siden jeg har været aktiv på denne blog.

Meget er sket siden sidst, john og inge har været på besøg 2 uger, drengene på sapak har haft sommerferie = kedeligt arbejde. Nye drenge er kommet til Sapak, ca 50 nye drenge så mange nye ansigter og navne. Sidst men ikke mindst har jeg holdt afslutning på arbejdet og nu er katka, victor og jeg begyndt vores 3 ugers rejse inden vi skal hjem til DK. Afslutningen på Sapak kommer i en anden blog idet vi er i Donsol for at se hvalhajer så det kommer denne blog til at handle om.

Vi kom hertil søndag og tog straks ind til visitor center for at registrere os for at kunne tage med ud og se hajerne. Der er godt opsyn med at bestemte retningslinier bliver overholdt når man omgås hvalhajer, for derigennem at beskytte dem mest muligt. Efter registrering ser man en kort video med oplysninger om hajen og levevis. Maks str er 18 meter, de er først kønsmodne i en alder af 30 år og vokser meget langsomt. Ikke så sært at det tager laaaang tid for bestanden at komme sig efter det intense fiskeri de har været udsat for.

Selve Donsol er præget af palmestrand med meget sort sand, som nok er kommet fra den nærliggende vulkan Mayon, ca 2500 meter høj og har været i udbrud så sent som i 2001. Stranden er ikke noget at skrive hjem om, og sandet er meget fint og virkeligt irriterende da det sætter sig overalt på os, men ikke mindst Victor som leger i det. Selv oppe i resortet er sandet over det hele, idet det her bare er den jordoverflade der er.

På vores 2 dag fik vi arrangereten barnepige til Victor så vi kunne komme ud og se hvalhajerne. 07.30 stod vi og var klar men manglede nogle at dele båd med. Maks 7 pr båd som koster ca 400 kr, og det er jo altid rart at dele omkostningerne med nogle, men det var bare ikke så nemt denne gang. Alle vestlige mennesker havde fundet grupper, så der stod vi og ventede og var nærrige hehe. Til sidst fandt vi en Filippinsk familie på 4 som gerne ville dele båd, så vi fik betalt dem 1/6 af 400 kr. Men men men, det er jo filippinerne hvor tid ikke er en faktor og familien skulle til deres resort og spise først og for fanden hvor er det bare typisk filippinere. De har bare ikke travlt med noget som helst. Vi valgte dog at vente på dem og 1 time forsinket var vi på havet. Netop som jeg rengjorde min maske og snorkel i vandet, spottede de en hvalhaj, speedede båden op, hvilket resulterede i at min snorkel røg af masken og sank i havet. Virkelig en perfekt handling fra min side af, så i baljen uden snorkel, hovedet i vandet, holde vejret......... og der kom den. En hvalhaj på 8 meter svævede 2 meter under os med munden åben for at spise plankton. Vi svømmede med den et par minutters tid, dens rygfinne var hele tiden 1.5 meter under mig og jeg skal love for jeg fik sat rekord i at holde vejret hehe. Til sidst dykkede den ned i dybet.

Den filippinske familie var oppe i båden idet, de troede man kunne se dem derfra istedet for at svømme med dem.... ikke særligt oplyste er de heller. Det var dog til mit held at de ville i vandet også, for ingen af dem havde lejet snorkel/maske, eller finner. Med god samvittighed speedede båden ind til land, skipper fik henter deres udstyr, og ny snorkel til mig og hurtigt tilbage til hvalhajerne.

Maj måned er sidst på sæsonen for hajerne så det var svært at finde dem, og når de blev spottet var der oftest 2 både som havde folk i vandet med dem. Maks 6 personer pr hvalhaj lyder reglen, men der var mere 10-15 pr haj. Ikke helt optimalt efter min mening nu reglen er der. Det lykkedes os dog at svømme med hvalhaj 5 gange og vi så nok 3 forskellige. Det er helt fantastisk at kunne dykke ned i dybet og svømme ved siden af sådan en gigant, se dens store mund, gæller og fisk der renser den for utøj. De er virkelig store, og på et tidspunkt dykkede en haj ned, jeg fulgte efter ned på ca 6 meters dybde, hvorefter den stoppede så jeg havde halefinnen en armslængde foran mig. Der var det FULDT stop fra min side af, idet jeg ikke ville rammes af den og få et slag af de store hehe. Det var virkelig en af de store oplevelser for både Katka og jeg, og at kunne dele oplevelsen sammen var prikken over i´et. At dele båd med Filippinere kostede os dog begge øm ryg eller skulder, idet filippinere er mega klodsede og landede på os når de sprang i vandet. Men vi er her jo også for at opleve landet så det er vel på sin plads, også at få den oplevelse med haha. Springgymnaster bliver de sgu nok aldrig ;).

dagen efter hvalhajer tog vi på en aftenstur op af en flod for at se ildfluer. noget jeg aldrig har set og det var faktisk en fin oplevelse. Der var virkelig mange ildfluer og Victor sad i båden og kigggede op i træerne langs floden, hvor de sværmede, og sagde se se se og grinte. Ingen tvivl om han var facineret af dem også.

Her i dag onsdag gik turen til Boracay men først kørte vi forbi vulkanen Mayon. Mayon vulkanen er stadig særdeles aktiv som jeg allerede har nævnt, og den måtte vi bare se. For foden af vulkanen ved ruinerne af et gammel kirke fik vi et storslået syn af den sovende majestæt. Rundt omkring i landskabet lå en masse store vulkansten, nogle så store som spiseborde og større. De var fra et af de nyere udbrud og omkring ruinen kunne vi se huse der var totalt smadret af sten, og nogle af dem var stadig ikke blevet tømt for "den rullende død". Egentlig skræmmende at se hvor store ødelæggelser vulkanen er i stand til at påføre området selvom den ikke går alvorligt i udbrud.


Herefter kørte vi til flyet og lettede. Til min store overraskelse og ærgelse, hvilken jeg stadig ikke er kommet mig over, fløj flyet næsten hen over vulkanen mod Manila. Der sad jeg i helt klart vejr, med den PERFEKTE siddeplads ved vinduet, og havde mit spejlrefleks sikkert plantet i hattehylden på flyet udenfor rækkevidde. Nu håber jeg at Boracay kan gøre op for ærgelsen men indtil da vil vi nyde øen, den perfekt hvide sandstran, og det azurblå vand hehe.

Håber i har det godt i gode gamle DK.

Ulrik
















mandag den 20. april 2009

Moalboal






Efter vores påskeferie hvor jeg arbejdede havde vi taget fri fra tirsdag til fredag og denne gang gik turen til Moalboal.

Moalboal er en halvø, ligger 2½ times kørsel fra Cebu city og er en fantastisk flot tur. Da vi først havde kørt langs kysten sydpå til Carcar drejede vi vestpå og turen gennem bjergene (eller højlandet) begyndte. Mange snoede veje med fantastiske udsigter over bjergene, palmeskovene og den frodige natur. Det var dejligt at se denne del af Cebuøen også og udsigten skuffede heller ikke da vi nåede ud til vestkysten. Dejligt azurblåt vand med hovedsagligt klipper istedet for strand. Ude i horisonten kunne vi se den store ø Negros tårne sig op med alle de bjerge der dominerer øen.

Vi havde booket os ind på et resort (Qou Vadis) som vi havde fået anbefalet af et par franske frivillige arbejdere der havde arbejdet med mig i påsken. Et rigtigt dejligt sted, med masser af grønt, flotte hytter, og en trappe helt ned til vandet.
Her er ingen strand men udsigten er fantastisk og det bedste af det hele var at house reef kun lå 100 meter fra kysten. Et perfekt sted at snorkle. Koraller i alverdens farver og mange mange fisk, samt havskildpadder er at se på dette rev. Eneste minus var at der om eftermiddagen var små brandmænd men ikke mere end en T-shirt kunne holde væk.

Til vores store overraskelse havde Katrine (dansk pædagogstuderende der også har sin udlandspraktik her i landet som jeg har) samt hendes forældre og familie fra DK også booket værelser på resortet så der var rigtigt dømt danskerhygge. De havde booket en dagstur som vi blev inviteret med på og det var noget af en tur.

Først gik turen med Jeepney op til en grotte hvor en lille kilde løb igennem. 6 km op i bjergene på en grus/klippe/sten vej og den tur var bestemt ikke for børn. Ikke langt fra grotten på vej op af en stejl vej begyndte bilen at glide tilbage pga for mange små sten som gjorde de små dæk ikke kunne få vejgreb. Det værste var at der også var en afgrund ude i venstre side på et par 100 meters dybde = kiste eller hospital så den oplevelse var bestemt ikke sjov. Co driveren af bilen løb desperat rundt bag bilen og forsøgte at smide store sten under dækkene for at bremse den. Ikke lige min kop the så jeg greb Victor under armen og sprang ud af bilen hehe. Katka og de andre kom hurtigt efter. Det viser sig så at chaufføren aldrig havde taget denne tur i en jeepney andet 1 gang før hvor de vendte om idet det var for farligt!!!!! Derefter fik vi ham til at stoppe de stejle steder og gik istedet hvilket virkede fint.
Grotten derimod var (næsten) det hele værd. Ca 60 meter dyb og med en kæmpe hvælving af et rum fyldt med flagermus blev oplyst af vores lygter. Gulvet var fyldt med flagermuslort så det var mest hygiejnisk at gå i vandet derinde. Der var mange drypsten og det var en flot oplevelse at være derinde.
Herefter gik turen væk fra de farlige grusveje, ud på dejlig asfaltvej og derefter sydpå til Kawasan Falls. Store flotte vandfald hvor vi kunne bade i det kolde vand. Turen op til vandfaldene tog 20 min på gåben langs en stor flod der løb ned gennem dalen. Vel ankommet til første vandfald, gik turen videre til det næste som lå længere oppe af bjerget. Der var hugget trin ud i klipperne så vi kunne komme videre op. Fald 2 var det hele værd og vi sprang hurtigt i baljen. Der var mulighed for at svømme bagved vandfaldet, sidde på klipperne og høre vandet bulre ned gennem luften. Turen tilbage bød på store ederkopper så det var godt at min kære bror ikke var med for så var dagen nok blevet endnu længere med diverse forklaringer omkring denne art hehe.

Torsdag ankom pigerne fra klassen også til Moalboal. Vi besluttede at blive til lørdag for at være lidt sammen med dem. Katka, Carina, Anne og jeg bookede en dykkertur der gik ud til en ø (pescador island) endnu et vægdyk men for mit vedkommende var det ikke mit bedste dyk. En finne der var i stykker, problemer med vægtløshed og strøm optog min koncentration for meget så det var lidt ærgeligt.
Ellers bød dykket på masser af fisk og koraller selvfølgelig men specielt en mega stime af sardiner var en fed oplevelse. Der var 100 tusinder af dem og når de kom tæt på var de som en massiv væg. Moræneål så vi også og de sjældne frogfish så vi. En mærkelig skabning som sidder på koraller og ligner en klump ingenting. Ved nærmere studie kan man se dens øjne og sjove klumper som er ben der holder sig fast. Svær at beskrive men sjov at opleve ;).
Sidste aften bød på masser af øller, hygge, grin og sjov sammen med pigerne og et australsk par vi mødte. En sjov aften og en god afslutning på turen.
Med dette sagt også en god mulighed for at afslutte denne omgang af fortællinger fra vores Filippinertur.
Så mangler jeg bare at væbne mig med tålmodighed og sætte mig op foran den alt for gamle og nedslidte pc her på resortet, og smide denne beretning på min blog gennem det ultra langsomme internet. Fuck jeg glæder mig til mit gode DK bredbånd derhjemme.

mandag den 13. april 2009

Sapak begivenheder














Mit arbejde har budt på rigtigt gode oplevelser den sidste tid og dagene er fløjet afsted synes jeg.
Den 31-03 havde de store drenge Graduation hvilket betød afslutningen på Sapak skolen og begyndelsen på College i en skole uden for Sapak Farm, dog i Compustela så de vil efter sommerferien komme tilbage og bo i Sapak. Der var i dagens anledning 7 graduates som var klædt i de hvide klæder og hvid professor hat. Jeg tog med en flok drenge op til en idrætshal hvor 500 graduates var samlet, og jeg var den eneste hvide i hele forsamlingen på ca 2500. Noget jeg har vænnet mit til her i lokalområdet hehe. Det var en fed dag for os alle og mine graduates var pavestolte over at de var de eneste med privat fotograf. Jeg fik billederne fremkaldt og gav dem til the graduates så de kan vise billeder til deres familie når de får sommerferie sidste uge af april.

De sidste dage har den stået på fejringen af påsken. Det er en meget vigtigt højtidelighed for katolikkerne hernede og alle tager det meget seriøst. Katka og jeg havde besluttet os for at holde påsken med mit arbejde istedet for at holde ferie og det har vi absolut ikke fortrudt.

Langfredag tog vi op til et sted der hedder Q-Park 6 km herfra i højlandet. Et frodigt, grønt og meget smukt sted med en masse religiøse statuer af engle, store kors, forskellige tavler af jesus lidelser og andre religiøse begivenheder. Alt sammen placeret på et bjerg hvor det er meningen af troende skal gå rundt til de forskellige steder og bede en bøn eller lign.

Det var dog hammervarmt og solen brændte nådesløst så de 300 trin op til jomfru maria statuen var lidt varme at forcere. Victor var også med men et godt lag solcreme og frivillige drenge til at bære ham så føler han sig endnu engang som en lille konge. Jo den dreng bliver maks forkælet af befolkningen hernede.

Påskesøndag var der lagt op til fest ude på Sapak Farm.

Dagen startede kl 10 hvor Father Non inviterede mig og et par franske frivillige, der er her i påsken, til at deltage i en barnedåb af en 10årig dreng fra Farmen. Intet problem i det tænkte jeg, idet jeg har været maks alt for meget i kirke hernede, så en gang fra eller til gør ikke noget.

Vi vidste dog ikke at vi skulle stå faddere til Marvin John haha så der stod jeg med stearinlys i hånden og lavede korsets tegn i panden på knægten mens han blev døbt. Det viste sig senere at vi heldigvis bare stod æres faddere så forpligtigelsen i oplæring af katolsk tro stod ikke ved magt hehe.

Marvin var dog mega glad for at jeg stod deroppe med ham, og for mig var det også en ære at kunne være der for ham nu hans forældre ikke var der.

Efter dåben malede vi kogte hønseæg med sprittuscher. Derefter gemte vi dem forskellige steder på farmen rundt omkring oppe i træerne, under kokosnøddeskaller, og.... ja overalt hvor der var et gemmested.

20 pesos pr æg var gevinsten samt 2x50 og 1x100 pesos æg. De ventede pænt i kirken mens vi gemte dem, men da begivenheden blev fløjtet igang spænede de afsted og sprang og klatrede som små aber for at finde æg. De var super glade allesammen.


Herfefter var der rigtig god frokost med festivas og efterfølgende underholdning. Drengene optrådte med sang og dans 1½ times tid. Der var rigeligt at grine af og en rigtigt god afslutning på påsken.

Jeg håber at i alle også har haft en god påske hjemme i Danmark med alt den gode mad som hører sig til. Personligt savner jeg rugbrød og grøntsager rigtigt meget, ja selv kartoffler står højt på listen. Jeg ved at i alle har spiste rigeligt af mad, drukket alt for meget øl og snaps og været sammen med familien her i påsken. For mig eget vedkommende har jeg spist meget ris, drukket vand i store mængder, men jeg vil nok aldrig glemme denne påske i 2009 ude på Sapak Farm. Jeg er nået rigtigt langt på de 2 måneder jeg har arbejdet og det er nu jeg høster tålmodigheden. Jeg er kommet til at betyde rigtigt meget for drengene og mine frustrationer omkring alle de pædagogiske forventninger jeg måtte droppe er glemt.



Det er dejligt at føle drengenes tillid, og jeg er oprigtigt glad for at jeg har vundet den. Vi får snakket meget omkring livet generelt og drengene får sat ord på en masse tanker og følelser de har omkring deres eget liv, fortid og fremtid. Oveni hatten har vi også en masse sjov og ballade, nu har jeg jo altid et par historier i ærmet, og godt kendt for at kunne snakke meget hehe. Drengenes engelsk har også forbedret sig og de "stumme" er nu også begyndt at snakke og forbedre deres sprogkundskaber.








mandag den 6. april 2009

Malapascua



















Malapascua

Det er efterhånden nogle dage siden vi var i Malapascua men jeg smider det på bloggen alligevel.
Søndag sidste uge tog vi en bus til den nordlige ø Malapascua som selvfølgelig ligger for enden af Cebu øen vi bor på. Det var en behagelig tur på 3½ time og vi ankom før middag til en lille havn i Maya hvor en båd afgår hver time. Selvfølgelig var båden der ikke så vi skulle med de lokale fiskerbåde og de er mere en villige til at tage røven på os turister. Det skal siges at området ikke er præget af megen turisme så de lokale er sultne efter penge. Der gik heller ikke lang tid inden en fisker kom over og tilbød os en tur til øen for KUN 1300 pesos som var lige med 26 mennesker gange 50 pesos pr tur.

Da vi var de eneste turister på havnen skulle vi betale for hele båden da der ikke var andre der skulle over....... Vi havde dog hørt om denne strategi så jeg lagde ud med at vi ikke ville betale mere end 100 pesos pr voksen, at vi havde tid nok og at en betaling på 100 pesos stadig var at tage røven på mig og at han tjente penge. Han kom over et par gange hvor vi grinte af ham og tilbød ham de 100 og til sidst gav han op og sejlede os over.


Efter vi kom ombord på båden rendte der hurtigt 6 lokale ombord også som bare havde siddet og ventet på vi skulle afsted hehe så de kendte også til strategien med at snyde turister. Selve bådturen var fed og Victor var rigtigt i sit ES og synes at de hvide bølger og vandet var sjovt. Der var mange ting han prøvede at fortælle mig mht båden og havet men han mangler stadig en del sprog før jeg er helt med på hvad der er som er fedt haha.




Malapascua viste sig at være meget stille og det var som at have det hele for sig selv. Alle restauranter var halvtomme og det eneste liv der var, var fra de lokale. Vi lejede en bungalow 30 meter fra havet og nød stilheden og de venlige lokale.

Stedet er også hjemsted for Tresher Sharks så der gik ikke lang tid før vi havde booket et morgendyk hver. Dykkerturen startede kl 0500 så vi kunne være i havet lige efter solen var stået op og hvor tresher sharks kommer ud af deres huler og begynder søgen efter føde. Det var fedt at være på havet så tidligt og selve dykket var så nemt som det kunne være. neddykning langs ankertovet, ned på havbunden hvor vi lagde os forskellige strategiske steder.


Pludselig var der bevægelse bag os og jeg så siluetten af en tresher med den karakteristiske lange halefine men den forsvandt hurtigt igen. Herefter kom 2x2 Devil Rays cruisende ganske tæt på og det var fedt at se de store rokker flyve gennem vandet. Sigtbarheden var pga dårligt vejr med regn ikke den bedste men pludselig så vi tresher sharken foran os og den viste sig 3 gange. Desværre kom den ikke tæt på men jeg kunne tydeligt se den og det var en god oplevelse at se en lidt over 3 meter haj i sit element.


Vi tog hjem 1 dag tidligere end beregnet grundet dårligt vejr. Vi nåede dog at opleve den lille ø som tager 1½ time at gå rundt om og det var hyggeligt at se hvordan de lokale bor på en så lille en ø.

tirsdag den 24. marts 2009

Mit arbejde

Nu har de fleste af mine blogs handlet om weekenderne så derfor vil jeg give jer et indblik i mit daglige arbejde.

Jeg har nu arbejdet ca 5 uger og der er mange ting som er kommet på plads, men også mange pædagogiske forventninger der er blevet pillet af. Sapak Farm School er er dejligt sted at arbejde, drengene er rigtigt gode knægte, men tingene kører meget anerledes her i Filippinerne.

Deres hverdag er MEGET struktureret med skole og idet skoleåret slutter her i slutningen af Marts hvor de skal til eksamener har den haft førsteprioritet. Drengene er ikke tilladt at lege i hverdagen og det er kun fra fredag aften til og med søndag eftermiddag de kan spille basket og lege. Samtidigt skal de også arbejde på farmen hvor de planter frugttræer, rydder skovbund for ukrudt og planter grøntsager og nye træer. Vejen ind til Sapak er grusvej men de arbejder løbende på en cementvej og dette projekt er drengene meget aktiveret i.





De får 20 pesos (ca 2.75 kr) for hver sæk sten de kommer med til vejen. Disse bliver lagt ud i 2 spor af ca 40 cm bredde hvorefter de blander cement og hælder ovenpå stenene. Stenene er kun for at spare penge idet cement hernede er dyrt, og sten er gratis idet de ligger rundt i plantagen. Hvor meget pædagogisk er der så i at slæbe sten, grave huller til træer, luge ukrudt m.m? Der er den simple kendsgerning at de lærer at lave veje og dyrke plantage. De fleste af drengene når aldrig at gennemføre en brugbar uddannelse så deres fremtid vil være hårdt arbejde af en eller anden slags, så det er fint de får nogle erfaringer med arbejde, da det kan forbedre deres chancer for job i fremtiden.

Pga strukturen og skolegangen har det ikke været muligt for mig at introducere dem for en masse danske lege og idræt, og det har været lidt frustrerende. Derfor har jeg brugt næsten alt min tid på at konvensere med dem på engelsk i det engelsk giver dem den største mulighed for en god fremtid hvis de kan få arbejde indenfor turistindustrien.

Kulturen her i Filippinerne er dog således at de skammer sig over at snakke engelsk, og er meget generte da de fejlagtigt tror alle hvide har engelsk som deres første sprog. De bedste til engelsk har været på lige fra starten men de af drengene som kun besidder basisk engelsk har været meget tilbageholdende. Derfor er jeg begyndt at lære Cebuano som er den dialekt de bruger her i området.

De er mine undervisere og jeg er studenten som lærer sprog. Det har virkeligt sat de bagerste i klassen igang da de jo kan se at jeg ikke skammer mig eller føler mig flov over at udtale forkert eller lære et sprog. De forstår nu at jeg snakker dansk som hovedsprog og at mit engelsk er lært i skolen som de lærer det.

Her i weekenden skal jeg hænge ud med drengene og spille en masse basketball og selvfølgelig snakke masser af engelsk med dem.

Ude på Sapak bor der også en Nonne som Katka har nævnt i sin blog et sted, Sister Angela. Hun er ca 50 år og har boet på kloster i Italien 6-9 år men er nu tilbage til sit land for at hjælpe de fattige. Hun er en virkelig rar person, og helt vild med Victor. Hun spørger altid til ham og håber altid at han bliver boende her i Compostela så hun kan se ham vokse op. Victor er blevet helt glad for hende også, men til gengæld bliver han også proppet med alt muligt lokalt bananslik og kokossager pakket ind i blade fyldt med en masse sukker. Hun har et hyggeligt lille hus i Sapak Farm hvor vi nogle gange sidder og snakker og hygger.

Selve Father Non er dog den største personlighed og alle har stor respekt for ham. Han er en hyggelig fætter med meget humor men han kan også blive sur. Ikke alle tests gik godt for drengene så der var skideballer i luften på Filippinsk men jeg kunne godt lugte lunten alligevel hehe. Jeg har det godt med ham og vi får snakket meget om verden og har efterhånden løst de største konflikter der er globalt haha.

Drengene har fra i går, mandag, afsluttet deres eksamener så nu har de ikke skolegang mere. Derfor er jeg begyndt at arbejde fra eftermiddag til aften idet de her får tid til at spille basket og hygge sig. I aften skal jeg over og have mine gamle basketevner genopfrisket så det glæder jeg mig meget til. Der er også lidt rundbold og vikingespil jeg skal have lært dem så det bliver sjovt. Desværre betyder slutningen på skoleåret også at de skal hjem på sommerferie efter påske frem til juli så jeg har ikke lang tid med dem mere. Tiden går pludselig hurtigt.

Der er dog ca 25 ud af 120 drenge som bliver på Sapak Farm idet de enten ikke har en familie eller også har de ikke råd til at have dem boende 1½ måned, så jeg kan være med til at give dem et par sjove oplevelser og sørge for at de også får en afslappende og sjov sommerferie. Havet ligger kun 500 meter fra Sapak men de får ikke lov til at gå derud i løbet af skoleåret så jeg må hellere få arrangeret en tur ud for dem.

Det var alt for denne gang, jeg håber at i har det godt i Danmark og nyder det begyndende forår, min favorit årstid, og husk at i også er meget velkomne til at smide mig en mail omkring livet i Danmark. Det er altid dejligt at få nyt hjemmefra og følge lidt med i familie og venners hverdag.
Ulrikegelund@hotmail.com kan i altid skrive på :o)

mandag den 23. marts 2009

Panglao 2




Så har vi endnu engang været på Panglao syd for Bohol for at holde weekend og for at dykke. Det var dejligt at komme tilbage til Peter´s House idet vi jo efterhånden kender de divemasters der arbejder der.

Jeg havde specielt set frem til mine 2 dyk på koralrevet Balicasag men vejret var ikke helt med mig denne gang, idet det var gråvejr, lidt regn og sigbarheden var nede på 8 meter. Ikke lige det mest ideele til et dyk hvor jeg skulle se fisk i massevis. Selve dykket var langs en koralvæg men pga vejret havde vi en hel del strøm og jeg brugte for meget ilt på ikke at komme væk fra væggen hvor strømmen var stærkere. De helt store højdepunkter var en kæmpe stime med babytun som kom rundt om os, og de blev bare ved med at komme forbi. Der er ikke noget at sige til at tun smager godt for de er satme godt nok dumme at se på når de kommer svømmende i stimer hehe.

Dagen bød også på en ret stor dykkeroplevelse for mig, idet to store havskildpadder pludselig kom frem. De kom svømmende fra hver sin side og af en eller anden grund styrede de direkte mod hinanden og bankede hovederne frontalt sammen for derefter at svømme hver til sit. Jeg ved ikke helt hvad grunden til denne opførsel var men jeg er sikker på det ikke er et normalt syn, med mindre de var blinde :o) De ene af skildpaderne kredsede rundt og passerede over mit hoved kun 2 meter væk og det var virkelig noget af en oplevelse at få.


Hele weekenden gik ved stranden og vi fik også Victor vænnet lidt mere til sand. Han har fra starten ikke brudt sig meget om sand idet det jo har en evne til at klistre til hænderne og kroppen og det smager heller ikke særligt godt. Men nu er Victor jo også begyndt at gå, så kravledagene er ovre, og at gå på sand er helt sikkert noget han synes om. Det er dejligt at han går rundt nu, men der er også den hage ved det , at vi hele tiden må hente ham da han ynder at gå over til Filippinere eller andre turister og tiltrække sig en masse opmærksomhed. Det er egentlig meget charmerende indtil vi kan høre ham stå og sige MAM MAM ved et nabobord fordi de har tomater eller agurker han meget gerne vil spise. Jeg har nu en søn der kan gå og som der tigger mad ved fremmede.

søndag den 15. marts 2009

Øtur Panglao

Hejsa igen allesammen
Så har vi været på øen Panglao hvilket har været endnu en fantastisk tur.

Vi tog afsted torsdag over middag og selve turen varede kun 3½ time.



Vi havde booket et lille sted som hed Peters House og det var faktisk som at bo hjemme ved en privatperson. Panglao er kendt for dykning så der gik ikke mange minutter før vi havde booket os en tur ud i det azurblå vand. Azurblå skriver jeg kun for at irritere jer hehe. Men det passer.




Nu er Victor jo ikke gammel nok til at dykke endnu så Katka og jeg delte os op således at jeg var barnepige fredag hvor Katka dykkede 2 dyk, og lørdag var det min tur. Det var fedt at komme under vandet igen efter 2 års pause og selvom sigtbarheden ikke var god så kom den alligevel op på de 18 meter vil jeg tro. Første dyk var langs en koralvæg hvor vi flød med strømmen og så alle mulige slags koraller, og masser af fisk. I slutningen af dykket skulle vi svømme op igennem en grotte med en diameter på 7 meter som snævrede ind til en diameter på 2 meter og det var fantastisk at dykke op igennem den sammen med moræne ål og andre fede fisk. Dyk nr 2 var mere almindeligt men vi så en jeepney (en bil der er billed af i et af de første indlæg) Den var groet til af koraller og det var kun rammen, dæk, rat, køler osv der var tilbage men stadig sjovt at se. På dette dyk så vi 2 rigtigt store havslanger svømmer under os og de var flotte men også lidt respektindgydende at svømme sammen med. Det er vildt imponerende hvad der er at se, og jeg glæder mig allerede til næste weekend hvor vi skal dykke igen.

Selve panglao er ikke et stort sted, men turismen er ved at gøre sit indtog. Store resorter springer og og erstatter de gamle bungalows, men heldigvis har Peters House ikke ændret sig siden 1990. De gør meget ud af ikke at forny sig, men bibeholde det gamle look og mentalitet. dette gør også stedet til et meget hyggeligt og lidt mere personligt sted at være.
Nå jeg gider ikke skrive mere så i kan kigge på billederne hehe.


Ulrik






onsdag den 11. marts 2009


Så er vi nået til mandag den 9 marts og vi har haft en super weekend. I anledning af min 33 års fødselsdag den 27 februar valgte jeg at holde en lille fest her i Compustela lørdag den 7 Marts. Jeg havde inviteret de danskerer som arbejder her i Filippinerne og vi var ialt 27 til at fejre dagen. Det var en helt fantastisk dag som startede kl 12 hvor de første gæster ankom for at slappe af og nyde poolen med en kold øl. Det var rigtigt rart at møde og snakke med mine nye kolleger hernede idet Katka og jeg ikke er inde i Cebu særligt ofte. Jeg havde arrangeret lidt mangofrugt og meloner i løbet af dagen, og bestilt personalet til at lave en festmiddag om aftenen.


Der var mange komplimenter til maden og det var en fornøjelse at kunne give alle danskerne en god oplevelse og en god dag sammen. Det er fantastisk at kunne invitere 25 mennesker til spisning hvor alt bliver serveret og hvor jeg ikke selv skal røre en finger. Det eneste jeg havde af pligter var at snakke, drikke øl og sætte personalet igang når det var nødvendigt. Det er ikke hver dag jeg kommer til at kunne holde sådanne en fødselsdag for billige penge, og hvor jeg var i swimmingpool sammen med 20 kvinder i bikini.
U cant beat it!!



En del af gæsterne tog hjem kl 21, men de kommende pædagoger jeg studerer sammen med på Fyn havde bestilt overnatning på resortet hvor jeg bor, så der var fest til de sene timer med masser af lokal rom og vodka.

Jeg selv ramte sengen 0430 efter jeg sammen med Anne, Karina og Louise havde drukket de sidste øl og romsjatter.
Jeg vil gerne takke alle der deltog i denne dag for de fantastiske gaver, og for at have fejret et af mine bedste fødselsdagsfester til dato.

søndag den 1. marts 2009

Weekendtur Camote Island.

Efter vores første uge her på Filippinerne tog vi på weekendtur til en øgruppe der hedder Camote Island. Øgruppen ligger nordøst for Compostela og vi skulle med en såkaldt ”Pumpboat” fra byen Danao 10 km nordpå. En pumpboat er en aflang primitiv båd med bambus bontoner
ude på siderne ala en katamaran. Meget primitiv med bænke som sæder og vægge lavet af krydsfinér. Selve redningsbådene var lavet af noget hårdt plast og var suret så godt fast at de med sikkerhed ikke lige ville kunne bruges i nødstilfælde.


Turen tog godt 2 timer og vi lagde til havn i en lille by Consuelo. For første gang så vi grøn natur og masser af palmeskov og jeg må sige at selve øen virkelig var hyggelig og eksotisk. Væk fra byens larm og det var dejligt at nyde stilheden.

Vi havde booket os ind på et resort som hed Santiago Bay Resort og lå helt ud til havet. Resortet var bygget på en skråning så der var masser af terasser og grønne kroge hvor man kunne sidde og nyde udsigten og havet. For at komme ned til stranden var der anlagt trapper som endte i selve havet, men idet øen er præget af tidevand og resortet lå i en lagune var det ikke særligt dybt, men det er da en dejlig fornemmelse at træde direkte ud i havet til azurblåt vand og traske ind mod stranden.


Stranden var fin og hvid og hele stedet var præget af palmer så vi havde en hyggelig weekend. Victor synes det var sjovt at gå i vandkanten men den nye oplevelse af klistret fint sand faldt ikke i god jord. Han var meget irriteret over det sand som hele tiden klistrede til hans hænder og krop og som der også af en mærkelig grund hele tiden fandt vej ind i hans mund. Det tog ham noget tid at vænne sig til det, og til sidst var det egentligt et meget godt tidsfordriv at smide sand rundt og grave så det endte godt.


Det var super at tilbringe en weekend på øen og det har givet os lidt fornyet energi her i hverdagen igen. Victor havde haft reaktioner på sin mæslinge, røde hunde vaccination men det har fortaget sig så han er tilbage til sit gamle jeg, dog lidt mere solbrændt end før ;).






onsdag den 25. februar 2009

Filippinerne... Endelig

Så kommer der endelig gang i min Blog skrivning.

I dag er det allerede tirsdag aften i Filippinerne, og der er sket meget siden vi tog afsted fra kolde Danmark sidste onsdag.
Efter 24 timers tog og flytransport landede vi torsdag middag i Cebu. Flyveturen forløb rigtigt godt selvom vi havde frygtet Victors reaktion mht trykregulering i ørene og de uvante omgivelser at sove i. Min frygt blev dog gjort til skamme idet han opførte sig eksemplarisk og egentlig godt kunne lide at flyve.

Vel ankommet i Cebu lufthavn blev vi, som lovet, hentet af Flemmings kone Elizabeth. Herefter fik vi hævet lidt Filippinske Pesos og indlogeret på et hotel som så billigt ud. Det var det derimod IKKE og priserne var helt hen i vejret, men vi skulle være der indtil søndag, og jeg var for træt efter flyveturen og jetlag til at jeg gad og rode med en flytning.
Nu har jeg jo rejst en del i Asien og lidt i Indien så Filippinerne overraskede mig ikke det store. Men det er altid lidt af en oplevelse og ikke mindst en reminder om, hvor godt vi har det i Danmark, når jeg går min første tur i gaderne i et land hvor størstedelen af befolkningen ikke er velhavende. Traffikken i Cebu er forholdsvis moderat sammenlignet med hvad jeg før har oplevet, men ikke desto mindre, har de også den irriterende tendens til at dytte uden grund, køre uden lydpotte, eller med meget defekt udstødning. Her findes et køretøj som er en blanding af en lille minilastbil og en jeep og de hedder Jeepneys. Meget farverige og dekorative biler, som fungere som en slags taxibus hvor folk hopper af og på. Det er meget billigt at bruge dem, men så sidder du også som sild i en tønde, omringet af smilende mennesker som alle kigger på dig. Nogle enkelte af dem har store højtalere under bænkene på hver side, så passagerene sidder under en tikkende tinitusbombe. Alt dette virker sikkert meget fint og eksotisk, muligvis også som en sjov ting, bare ikke når vores hotelværelse lå helt ud til gaden. Det føltes som om vi sov ude på selve gaden i larmen af biler, højtspillende jeepneys og biler uden udstødning, hertil dytter de fleste uden grund, så det var satme dårlige nætter idet Victor ikke sov særlit godt i den larm.


Lørdag aften holdt Flemming (som er vores praktik koordinator her i Cebu) en lille sammekomst for alle de pædagog- og lærerstuderende som har valgt praktikophold i Filippinerne. Vi var ca 30 studerende og omkring 20 af Flemmings bekendte så det var en hyggelig aften med kolde øl, god lokal barbeque og rigtigt godt selskab af de prægtige mennesker vi kommende pædagoger er ;)


Søndag gik turen 30 km nord for Cebu til den lille by Compostela. Compostela er en lille by som ligger 1½ km langs en vej helt ud til kysten. Det er forholdsvis fattige mennesker der bor her, men der er dog et lille lokalt marked og masser af små boder hvor vi kan købe lidt forskelligt. Vi har fundet logi på et resort med en swimmingpool og lejet 2 værelser til en MEGET billig pris idet her er lavsæson, og ejeren er fra Island så han var villig til at slå over 60% af prisen. (Tror de mangler en del penge på Island hehe) Det er blandt de finere steder her i Compostela, men vi synes det var nødvendigt når vi har Victor med. Det er rart at her er rent, vagt ved porten, og swimmingpool til Katka og Victor. Selve poolen ligger ca 3 meter fra havet så der er faktisk en ret god 180 graders havudsigt. Her er ingen strand så ren bounty ø er det ikke.


Mandag morgen startede jeg endelig mit arbejde. Stedet ligger kun 1 km fra vores resort og det hedder Sapak Farm School. Det er et område på et par hektar som er plantet til med kokospalmer, mangotræer, mahognitræer, og diverse andre træer som giver lidt nødder og frugt. Midt inde i det hele ligger selve skolen som er ledet og opretter for 37 år siden af en MEGET energisk og livsbekræftende katolsk præst, Father Non på nu kun 86 år.



Sapak Farm er et børnehjem for hovedsagligt drenge i alderen 3-19 år, der alle kommer fra meget fattige kår. Der bor lidt over 100 børn på stedet. Drengene ejer intet så skolen giver dem alt lige fra mad og tøj til skolesager. De står op kl 0500 og laver morgengymnastik, derefter morgenbøn efterfulgt af morgenmad. Kl ca 8 er der morgenmesse og derefter skolegang til kl 12 hvor der er middag til 13. Herefter skole til kl 18 hvor de spiser aftensmad og så ryger de fleste i seng da de jo skal tidligt op. Det lyder måske lidt hårdt men de har det meget bedre end hvor de kom fra, og skolegang her i Filippinerne er afslappet.


Min første dag startede kl 0830 til morgenmesse som var forsinket pga Father Non skulle byde mig velkommen og sige hej. Selve kirken kan i se her på billedet. Midt i messen blev jeg beordret op til alteret for at præsentere mig, så bedre og mere højtidelig præsentation kan jeg egentlig ikke forestille mig. Ulrik.... En ægte ølentusiast... I guds hus!! Det er klasse.
Resten af dagen gik med at se og hilse på de forskellige lærere, arbejdere, og selvfølgelig alle børnene.


I dag tirsdag mødte jeg endnu engang til morgenmessen, hvor Father Non snakkede en blanding af Filippinsk og engelsk og jeg fik kun fat i noget om at jeg skulle tale med nogle studerende. Det viste sig efter messen at jeg liiige skulle over til deres gymnastikhal (se billed) og undervise 40-50 elever i........... Ja det fortalte ingen mig og da jeg spurgte havde jeg frie hænder. Godt så. Så fik de alt den viden jeg kunne fortælle omkring Danmark og hvor jeg kommer fra. De fik lov til at spørge alt hvad de ville så det var en hyggelig undervisning. Efter 1 time spurgte jeg til hvad der nu skulle ske, og en lærer fortalte mig at min lecture ikke var færdig endnu hehe så vi gik i gang med Engelskundervisning krydret med Danskundervisning og efter 1½ time kunne de fleste tælle til 10 og sige en masse anvendelig danske ord. Jeg må sige at jeg har haft en meget farverig dag, og jeg kan forestille mig meget af min tid herude kommer til at gå med engelskundervisning. Jeg håber at jeg i takt med denne kan få øjnene mere op for hvem alle disse børn er, og hvad jeg evt kan tilbyde dem foruden undervisningen.


Da min dag var omme kl 15 fulgte de store drenge mig ud til porten hvor vi hilste farvel. Da jeg gik råbte et af dem "tak for i dag" på klingende dansk, så nu er der da endelig nogen som har forstået at jeg det meste jeg siger er kloge ord som er værd at huske ;)