Mit arbejde

Nu har de fleste af mine blogs handlet om weekenderne så derfor vil jeg give jer et indblik i mit daglige arbejde.

Jeg har nu arbejdet ca 5 uger og der er mange ting som er kommet på plads, men også mange pædagogiske forventninger der er blevet pillet af. Sapak Farm School er er dejligt sted at arbejde, drengene er rigtigt gode knægte, men tingene kører meget anerledes her i Filippinerne.

Deres hverdag er MEGET struktureret med skole og idet skoleåret slutter her i slutningen af Marts hvor de skal til eksamener har den haft førsteprioritet. Drengene er ikke tilladt at lege i hverdagen og det er kun fra fredag aften til og med søndag eftermiddag de kan spille basket og lege. Samtidigt skal de også arbejde på farmen hvor de planter frugttræer, rydder skovbund for ukrudt og planter grøntsager og nye træer. Vejen ind til Sapak er grusvej men de arbejder løbende på en cementvej og dette projekt er drengene meget aktiveret i.

De får 20 pesos (ca 2.75 kr) for hver sæk sten de kommer med til vejen. Disse bliver lagt ud i 2 spor af ca 40 cm bredde hvorefter de blander cement og hælder ovenpå stenene. Stenene er kun for at spare penge idet cement hernede er dyrt, og sten er gratis idet de ligger rundt i plantagen. Hvor meget pædagogisk er der så i at slæbe sten, grave huller til træer, luge ukrudt m.m? Der er den simple kendsgerning at de lærer at lave veje og dyrke plantage. De fleste af drengene når aldrig at gennemføre en brugbar uddannelse så deres fremtid vil være hårdt arbejde af en eller anden slags, så det er fint de får nogle erfaringer med arbejde, da det kan forbedre deres chancer for job i fremtiden.

Pga strukturen og skolegangen har det ikke været muligt for mig at introducere dem for en masse danske lege og idræt, og det har været lidt frustrerende. Derfor har jeg brugt næsten alt min tid på at konvensere med dem på engelsk i det engelsk giver dem den største mulighed for en god fremtid hvis de kan få arbejde indenfor turistindustrien.

Kulturen her i Filippinerne er dog således at de skammer sig over at snakke engelsk, og er meget generte da de fejlagtigt tror alle hvide har engelsk som deres første sprog. De bedste til engelsk har været på lige fra starten men de af drengene som kun besidder basisk engelsk har været meget tilbageholdende. Derfor er jeg begyndt at lære Cebuano som er den dialekt de bruger her i området.

De er mine undervisere og jeg er studenten som lærer sprog. Det har virkeligt sat de bagerste i klassen igang da de jo kan se at jeg ikke skammer mig eller føler mig flov over at udtale forkert eller lære et sprog. De forstår nu at jeg snakker dansk som hovedsprog og at mit engelsk er lært i skolen som de lærer det.

Her i weekenden skal jeg hænge ud med drengene og spille en masse basketball og selvfølgelig snakke masser af engelsk med dem.

Ude på Sapak bor der også en Nonne som Katka har nævnt i sin blog et sted, Sister Angela. Hun er ca 50 år og har boet på kloster i Italien 6-9 år men er nu tilbage til sit land for at hjælpe de fattige. Hun er en virkelig rar person, og helt vild med Victor. Hun spørger altid til ham og håber altid at han bliver boende her i Compostela så hun kan se ham vokse op. Victor er blevet helt glad for hende også, men til gengæld bliver han også proppet med alt muligt lokalt bananslik og kokossager pakket ind i blade fyldt med en masse sukker. Hun har et hyggeligt lille hus i Sapak Farm hvor vi nogle gange sidder og snakker og hygger.

Selve Father Non er dog den største personlighed og alle har stor respekt for ham. Han er en hyggelig fætter med meget humor men han kan også blive sur. Ikke alle tests gik godt for drengene så der var skideballer i luften på Filippinsk men jeg kunne godt lugte lunten alligevel hehe. Jeg har det godt med ham og vi får snakket meget om verden og har efterhånden løst de største konflikter der er globalt haha.

Drengene har fra i går, mandag, afsluttet deres eksamener så nu har de ikke skolegang mere. Derfor er jeg begyndt at arbejde fra eftermiddag til aften idet de her får tid til at spille basket og hygge sig. I aften skal jeg over og have mine gamle basketevner genopfrisket så det glæder jeg mig meget til. Der er også lidt rundbold og vikingespil jeg skal have lært dem så det bliver sjovt. Desværre betyder slutningen på skoleåret også at de skal hjem på sommerferie efter påske frem til juli så jeg har ikke lang tid med dem mere. Tiden går pludselig hurtigt.

Der er dog ca 25 ud af 120 drenge som bliver på Sapak Farm idet de enten ikke har en familie eller også har de ikke råd til at have dem boende 1½ måned, så jeg kan være med til at give dem et par sjove oplevelser og sørge for at de også får en afslappende og sjov sommerferie. Havet ligger kun 500 meter fra Sapak men de får ikke lov til at gå derud i løbet af skoleåret så jeg må hellere få arrangeret en tur ud for dem.

Det var alt for denne gang, jeg håber at i har det godt i Danmark og nyder det begyndende forår, min favorit årstid, og husk at i også er meget velkomne til at smide mig en mail omkring livet i Danmark. Det er altid dejligt at få nyt hjemmefra og følge lidt med i familie og venners hverdag.
Ulrikegelund@hotmail.com kan i altid skrive på :o)

Panglao 2

Så har vi endnu engang været på Panglao syd for Bohol for at holde weekend og for at dykke. Det var dejligt at komme tilbage til Peter´s House idet vi jo efterhånden kender de divemasters der arbejder der.

Jeg havde specielt set frem til mine 2 dyk på koralrevet Balicasag men vejret var ikke helt med mig denne gang, idet det var gråvejr, lidt regn og sigbarheden var nede på 8 meter. Ikke lige det mest ideele til et dyk hvor jeg skulle se fisk i massevis. Selve dykket var langs en koralvæg men pga vejret havde vi en hel del strøm og jeg brugte for meget ilt på ikke at komme væk fra væggen hvor strømmen var stærkere. De helt store højdepunkter var en kæmpe stime med babytun som kom rundt om os, og de blev bare ved med at komme forbi. Der er ikke noget at sige til at tun smager godt for de er satme godt nok dumme at se på når de kommer svømmende i stimer hehe.

Dagen bød også på en ret stor dykkeroplevelse for mig, idet to store havskildpadder pludselig kom frem. De kom svømmende fra hver sin side og af en eller anden grund styrede de direkte mod hinanden og bankede hovederne frontalt sammen for derefter at svømme hver til sit. Jeg ved ikke helt hvad grunden til denne opførsel var men jeg er sikker på det ikke er et normalt syn, med mindre de var blinde :o) De ene af skildpaderne kredsede rundt og passerede over mit hoved kun 2 meter væk og det var virkelig noget af en oplevelse at få.

Hele weekenden gik ved stranden og vi fik også Victor vænnet lidt mere til sand. Han har fra starten ikke brudt sig meget om sand idet det jo har en evne til at klistre til hænderne og kroppen og det smager heller ikke særligt godt. Men nu er Victor jo også begyndt at gå, så kravledagene er ovre, og at gå på sand er helt sikkert noget han synes om. Det er dejligt at han går rundt nu, men der er også den hage ved det , at vi hele tiden må hente ham da han ynder at gå over til Filippinere eller andre turister og tiltrække sig en masse opmærksomhed. Det er egentlig meget charmerende indtil vi kan høre ham stå og sige MAM MAM ved et nabobord fordi de har tomater eller agurker han meget gerne vil spise. Jeg har nu en søn der kan gå og som der tigger mad ved fremmede.

Øtur Panglao

Hejsa igen allesammen

Så har vi været på øen Panglao hvilket har været endnu en fantastisk tur.

Vi tog afsted torsdag over middag og selve turen varede kun 3½ time.

Vi havde booket et lille sted som hed Peters House og det var faktisk som at bo hjemme ved en privatperson. Panglao er kendt for dykning så der gik ikke mange minutter før vi havde booket os en tur ud i det azurblå vand. Azurblå skriver jeg kun for at irritere jer hehe. Men det passer.

Nu er Victor jo ikke gammel nok til at dykke endnu så Katka og jeg delte os op således at jeg var barnepige fredag hvor Katka dykkede 2 dyk, og lørdag var det min tur. Det var fedt at komme under vandet igen efter 2 års pause og selvom sigtbarheden ikke var god så kom den alligevel op på de 18 meter vil jeg tro. Første dyk var langs en koralvæg hvor vi flød med strømmen og så alle mulige slags koraller, og masser af fisk. I slutningen af dykket skulle vi svømme op igennem en grotte med en diameter på 7 meter som snævrede ind til en diameter på 2 meter og det var fantastisk at dykke op igennem den sammen med moræne ål og andre fede fisk. Dyk nr 2 var mere almindeligt men vi så en jeepney (en bil der er billed af i et af de første indlæg) Den var groet til af koraller og det var kun rammen, dæk, rat, køler osv der var tilbage men stadig sjovt at se. På dette dyk så vi 2 rigtigt store havslanger svømmer under os og de var flotte men også lidt respektindgydende at svømme sammen med. Det er vildt imponerende hvad der er at se, og jeg glæder mig allerede til næste weekend hvor vi skal dykke igen.

Selve panglao er ikke et stort sted, men turismen er ved at gøre sit indtog. Store resorter springer og og erstatter de gamle bungalows, men heldigvis har Peters House ikke ændret sig siden 1990. De gør meget ud af ikke at forny sig, men bibeholde det gamle look og mentalitet. dette gør også stedet til et meget hyggeligt og lidt mere personligt sted at være.

Nå jeg gider ikke skrive mere så i kan kigge på billederne hehe.

Ulrik

Så er vi nået til mandag den 9 marts og vi har haft en super weekend. I anledning af min 33 års fødselsdag den 27 februar valgte jeg at holde en lille fest her i Compustela lørdag den 7 Marts. Jeg havde inviteret de danskerer som arbejder her i Filippinerne og vi var ialt 27 til at fejre dagen. Det var en helt fantastisk dag som startede kl 12 hvor de første gæster ankom for at slappe af og nyde poolen med en kold øl. Det var rigtigt rart at møde og snakke med mine nye kolleger hernede idet Katka og jeg ikke er inde i Cebu særligt ofte. Jeg havde arrangeret lidt mangofrugt og meloner i løbet af dagen, og bestilt personalet til at lave en festmiddag om aftenen.


Der var mange komplimenter til maden og det var en fornøjelse at kunne give alle danskerne en god oplevelse og en god dag sammen. Det er fantastisk at kunne invitere 25 mennesker til spisning hvor alt bliver serveret og hvor jeg ikke selv skal røre en finger. Det eneste jeg havde af pligter var at snakke, drikke øl og sætte personalet igang når det var nødvendigt. Det er ikke hver dag jeg kommer til at kunne holde sådanne en fødselsdag for billige penge, og hvor jeg var i swimmingpool sammen med 20 kvinder i bikini.
U cant beat it!!



En del af gæsterne tog hjem kl 21, men de kommende pædagoger jeg studerer sammen med på Fyn havde bestilt overnatning på resortet hvor jeg bor, så der var fest til de sene timer med masser af lokal rom og vodka.

Jeg selv ramte sengen 0430 efter jeg sammen med Anne, Karina og Louise havde drukket de sidste øl og romsjatter.
Jeg vil gerne takke alle der deltog i denne dag for de fantastiske gaver, og for at have fejret et af mine bedste fødselsdagsfester til dato.

Weekendtur Camote Island.

Efter vores første uge her på Filippinerne tog vi på weekendtur til en øgruppe der hedder Camote Island. Øgruppen ligger nordøst for Compostela og vi skulle med en såkaldt ”Pumpboat” fra byen Danao 10 km nordpå. En pumpboat er en aflang primitiv båd med bambus bontoner

ude på siderne ala en katamaran. Meget primitiv med bænke som sæder og vægge lavet af krydsfinér. Selve redningsbådene var lavet af noget hårdt plast og var suret så godt fast at de med sikkerhed ikke lige ville kunne bruges i nødstilfælde.

Turen tog godt 2 timer og vi lagde til havn i en lille by Consuelo. For første gang så vi grøn natur og masser af palmeskov og jeg må sige at selve øen virkelig var hyggelig og eksotisk. Væk fra byens larm og det var dejligt at nyde stilheden.

Vi havde booket os ind på et resort som hed Santiago Bay Resort og lå helt ud til havet. Resortet var bygget på en skråning så der var masser af terasser og grønne kroge hvor man kunne sidde og nyde udsigten og havet. For at komme ned til stranden var der anlagt trapper som endte i selve havet, men idet øen er præget af tidevand og resortet lå i en lagune var det ikke særligt dybt, men det er da en dejlig fornemmelse at træde direkte ud i havet til azurblåt vand og traske ind mod stranden.

Stranden var fin og hvid og hele stedet var præget af palmer så vi havde en hyggelig weekend. Victor synes det var sjovt at gå i vandkanten men den nye oplevelse af klistret fint sand faldt ikke i god jord. Han var meget irriteret over det sand som hele tiden klistrede til hans hænder og krop og som der også af en mærkelig grund hele tiden fandt vej ind i hans mund. Det tog ham noget tid at vænne sig til det, og til sidst var det egentligt et meget godt tidsfordriv at smide sand rundt og grave så det endte godt.

Det var super at tilbringe en weekend på øen og det har givet os lidt fornyet energi her i hverdagen igen. Victor havde haft reaktioner på sin mæslinge, røde hunde vaccination men det har fortaget sig så han er tilbage til sit gamle jeg, dog lidt mere solbrændt end før ;).