mandag den 20. april 2009

Moalboal






Efter vores påskeferie hvor jeg arbejdede havde vi taget fri fra tirsdag til fredag og denne gang gik turen til Moalboal.

Moalboal er en halvø, ligger 2½ times kørsel fra Cebu city og er en fantastisk flot tur. Da vi først havde kørt langs kysten sydpå til Carcar drejede vi vestpå og turen gennem bjergene (eller højlandet) begyndte. Mange snoede veje med fantastiske udsigter over bjergene, palmeskovene og den frodige natur. Det var dejligt at se denne del af Cebuøen også og udsigten skuffede heller ikke da vi nåede ud til vestkysten. Dejligt azurblåt vand med hovedsagligt klipper istedet for strand. Ude i horisonten kunne vi se den store ø Negros tårne sig op med alle de bjerge der dominerer øen.

Vi havde booket os ind på et resort (Qou Vadis) som vi havde fået anbefalet af et par franske frivillige arbejdere der havde arbejdet med mig i påsken. Et rigtigt dejligt sted, med masser af grønt, flotte hytter, og en trappe helt ned til vandet.
Her er ingen strand men udsigten er fantastisk og det bedste af det hele var at house reef kun lå 100 meter fra kysten. Et perfekt sted at snorkle. Koraller i alverdens farver og mange mange fisk, samt havskildpadder er at se på dette rev. Eneste minus var at der om eftermiddagen var små brandmænd men ikke mere end en T-shirt kunne holde væk.

Til vores store overraskelse havde Katrine (dansk pædagogstuderende der også har sin udlandspraktik her i landet som jeg har) samt hendes forældre og familie fra DK også booket værelser på resortet så der var rigtigt dømt danskerhygge. De havde booket en dagstur som vi blev inviteret med på og det var noget af en tur.

Først gik turen med Jeepney op til en grotte hvor en lille kilde løb igennem. 6 km op i bjergene på en grus/klippe/sten vej og den tur var bestemt ikke for børn. Ikke langt fra grotten på vej op af en stejl vej begyndte bilen at glide tilbage pga for mange små sten som gjorde de små dæk ikke kunne få vejgreb. Det værste var at der også var en afgrund ude i venstre side på et par 100 meters dybde = kiste eller hospital så den oplevelse var bestemt ikke sjov. Co driveren af bilen løb desperat rundt bag bilen og forsøgte at smide store sten under dækkene for at bremse den. Ikke lige min kop the så jeg greb Victor under armen og sprang ud af bilen hehe. Katka og de andre kom hurtigt efter. Det viser sig så at chaufføren aldrig havde taget denne tur i en jeepney andet 1 gang før hvor de vendte om idet det var for farligt!!!!! Derefter fik vi ham til at stoppe de stejle steder og gik istedet hvilket virkede fint.
Grotten derimod var (næsten) det hele værd. Ca 60 meter dyb og med en kæmpe hvælving af et rum fyldt med flagermus blev oplyst af vores lygter. Gulvet var fyldt med flagermuslort så det var mest hygiejnisk at gå i vandet derinde. Der var mange drypsten og det var en flot oplevelse at være derinde.
Herefter gik turen væk fra de farlige grusveje, ud på dejlig asfaltvej og derefter sydpå til Kawasan Falls. Store flotte vandfald hvor vi kunne bade i det kolde vand. Turen op til vandfaldene tog 20 min på gåben langs en stor flod der løb ned gennem dalen. Vel ankommet til første vandfald, gik turen videre til det næste som lå længere oppe af bjerget. Der var hugget trin ud i klipperne så vi kunne komme videre op. Fald 2 var det hele værd og vi sprang hurtigt i baljen. Der var mulighed for at svømme bagved vandfaldet, sidde på klipperne og høre vandet bulre ned gennem luften. Turen tilbage bød på store ederkopper så det var godt at min kære bror ikke var med for så var dagen nok blevet endnu længere med diverse forklaringer omkring denne art hehe.

Torsdag ankom pigerne fra klassen også til Moalboal. Vi besluttede at blive til lørdag for at være lidt sammen med dem. Katka, Carina, Anne og jeg bookede en dykkertur der gik ud til en ø (pescador island) endnu et vægdyk men for mit vedkommende var det ikke mit bedste dyk. En finne der var i stykker, problemer med vægtløshed og strøm optog min koncentration for meget så det var lidt ærgeligt.
Ellers bød dykket på masser af fisk og koraller selvfølgelig men specielt en mega stime af sardiner var en fed oplevelse. Der var 100 tusinder af dem og når de kom tæt på var de som en massiv væg. Moræneål så vi også og de sjældne frogfish så vi. En mærkelig skabning som sidder på koraller og ligner en klump ingenting. Ved nærmere studie kan man se dens øjne og sjove klumper som er ben der holder sig fast. Svær at beskrive men sjov at opleve ;).
Sidste aften bød på masser af øller, hygge, grin og sjov sammen med pigerne og et australsk par vi mødte. En sjov aften og en god afslutning på turen.
Med dette sagt også en god mulighed for at afslutte denne omgang af fortællinger fra vores Filippinertur.
Så mangler jeg bare at væbne mig med tålmodighed og sætte mig op foran den alt for gamle og nedslidte pc her på resortet, og smide denne beretning på min blog gennem det ultra langsomme internet. Fuck jeg glæder mig til mit gode DK bredbånd derhjemme.

mandag den 13. april 2009

Sapak begivenheder














Mit arbejde har budt på rigtigt gode oplevelser den sidste tid og dagene er fløjet afsted synes jeg.
Den 31-03 havde de store drenge Graduation hvilket betød afslutningen på Sapak skolen og begyndelsen på College i en skole uden for Sapak Farm, dog i Compustela så de vil efter sommerferien komme tilbage og bo i Sapak. Der var i dagens anledning 7 graduates som var klædt i de hvide klæder og hvid professor hat. Jeg tog med en flok drenge op til en idrætshal hvor 500 graduates var samlet, og jeg var den eneste hvide i hele forsamlingen på ca 2500. Noget jeg har vænnet mit til her i lokalområdet hehe. Det var en fed dag for os alle og mine graduates var pavestolte over at de var de eneste med privat fotograf. Jeg fik billederne fremkaldt og gav dem til the graduates så de kan vise billeder til deres familie når de får sommerferie sidste uge af april.

De sidste dage har den stået på fejringen af påsken. Det er en meget vigtigt højtidelighed for katolikkerne hernede og alle tager det meget seriøst. Katka og jeg havde besluttet os for at holde påsken med mit arbejde istedet for at holde ferie og det har vi absolut ikke fortrudt.

Langfredag tog vi op til et sted der hedder Q-Park 6 km herfra i højlandet. Et frodigt, grønt og meget smukt sted med en masse religiøse statuer af engle, store kors, forskellige tavler af jesus lidelser og andre religiøse begivenheder. Alt sammen placeret på et bjerg hvor det er meningen af troende skal gå rundt til de forskellige steder og bede en bøn eller lign.

Det var dog hammervarmt og solen brændte nådesløst så de 300 trin op til jomfru maria statuen var lidt varme at forcere. Victor var også med men et godt lag solcreme og frivillige drenge til at bære ham så føler han sig endnu engang som en lille konge. Jo den dreng bliver maks forkælet af befolkningen hernede.

Påskesøndag var der lagt op til fest ude på Sapak Farm.

Dagen startede kl 10 hvor Father Non inviterede mig og et par franske frivillige, der er her i påsken, til at deltage i en barnedåb af en 10årig dreng fra Farmen. Intet problem i det tænkte jeg, idet jeg har været maks alt for meget i kirke hernede, så en gang fra eller til gør ikke noget.

Vi vidste dog ikke at vi skulle stå faddere til Marvin John haha så der stod jeg med stearinlys i hånden og lavede korsets tegn i panden på knægten mens han blev døbt. Det viste sig senere at vi heldigvis bare stod æres faddere så forpligtigelsen i oplæring af katolsk tro stod ikke ved magt hehe.

Marvin var dog mega glad for at jeg stod deroppe med ham, og for mig var det også en ære at kunne være der for ham nu hans forældre ikke var der.

Efter dåben malede vi kogte hønseæg med sprittuscher. Derefter gemte vi dem forskellige steder på farmen rundt omkring oppe i træerne, under kokosnøddeskaller, og.... ja overalt hvor der var et gemmested.

20 pesos pr æg var gevinsten samt 2x50 og 1x100 pesos æg. De ventede pænt i kirken mens vi gemte dem, men da begivenheden blev fløjtet igang spænede de afsted og sprang og klatrede som små aber for at finde æg. De var super glade allesammen.


Herfefter var der rigtig god frokost med festivas og efterfølgende underholdning. Drengene optrådte med sang og dans 1½ times tid. Der var rigeligt at grine af og en rigtigt god afslutning på påsken.

Jeg håber at i alle også har haft en god påske hjemme i Danmark med alt den gode mad som hører sig til. Personligt savner jeg rugbrød og grøntsager rigtigt meget, ja selv kartoffler står højt på listen. Jeg ved at i alle har spiste rigeligt af mad, drukket alt for meget øl og snaps og været sammen med familien her i påsken. For mig eget vedkommende har jeg spist meget ris, drukket vand i store mængder, men jeg vil nok aldrig glemme denne påske i 2009 ude på Sapak Farm. Jeg er nået rigtigt langt på de 2 måneder jeg har arbejdet og det er nu jeg høster tålmodigheden. Jeg er kommet til at betyde rigtigt meget for drengene og mine frustrationer omkring alle de pædagogiske forventninger jeg måtte droppe er glemt.



Det er dejligt at føle drengenes tillid, og jeg er oprigtigt glad for at jeg har vundet den. Vi får snakket meget omkring livet generelt og drengene får sat ord på en masse tanker og følelser de har omkring deres eget liv, fortid og fremtid. Oveni hatten har vi også en masse sjov og ballade, nu har jeg jo altid et par historier i ærmet, og godt kendt for at kunne snakke meget hehe. Drengenes engelsk har også forbedret sig og de "stumme" er nu også begyndt at snakke og forbedre deres sprogkundskaber.








mandag den 6. april 2009

Malapascua



















Malapascua

Det er efterhånden nogle dage siden vi var i Malapascua men jeg smider det på bloggen alligevel.
Søndag sidste uge tog vi en bus til den nordlige ø Malapascua som selvfølgelig ligger for enden af Cebu øen vi bor på. Det var en behagelig tur på 3½ time og vi ankom før middag til en lille havn i Maya hvor en båd afgår hver time. Selvfølgelig var båden der ikke så vi skulle med de lokale fiskerbåde og de er mere en villige til at tage røven på os turister. Det skal siges at området ikke er præget af megen turisme så de lokale er sultne efter penge. Der gik heller ikke lang tid inden en fisker kom over og tilbød os en tur til øen for KUN 1300 pesos som var lige med 26 mennesker gange 50 pesos pr tur.

Da vi var de eneste turister på havnen skulle vi betale for hele båden da der ikke var andre der skulle over....... Vi havde dog hørt om denne strategi så jeg lagde ud med at vi ikke ville betale mere end 100 pesos pr voksen, at vi havde tid nok og at en betaling på 100 pesos stadig var at tage røven på mig og at han tjente penge. Han kom over et par gange hvor vi grinte af ham og tilbød ham de 100 og til sidst gav han op og sejlede os over.


Efter vi kom ombord på båden rendte der hurtigt 6 lokale ombord også som bare havde siddet og ventet på vi skulle afsted hehe så de kendte også til strategien med at snyde turister. Selve bådturen var fed og Victor var rigtigt i sit ES og synes at de hvide bølger og vandet var sjovt. Der var mange ting han prøvede at fortælle mig mht båden og havet men han mangler stadig en del sprog før jeg er helt med på hvad der er som er fedt haha.




Malapascua viste sig at være meget stille og det var som at have det hele for sig selv. Alle restauranter var halvtomme og det eneste liv der var, var fra de lokale. Vi lejede en bungalow 30 meter fra havet og nød stilheden og de venlige lokale.

Stedet er også hjemsted for Tresher Sharks så der gik ikke lang tid før vi havde booket et morgendyk hver. Dykkerturen startede kl 0500 så vi kunne være i havet lige efter solen var stået op og hvor tresher sharks kommer ud af deres huler og begynder søgen efter føde. Det var fedt at være på havet så tidligt og selve dykket var så nemt som det kunne være. neddykning langs ankertovet, ned på havbunden hvor vi lagde os forskellige strategiske steder.


Pludselig var der bevægelse bag os og jeg så siluetten af en tresher med den karakteristiske lange halefine men den forsvandt hurtigt igen. Herefter kom 2x2 Devil Rays cruisende ganske tæt på og det var fedt at se de store rokker flyve gennem vandet. Sigtbarheden var pga dårligt vejr med regn ikke den bedste men pludselig så vi tresher sharken foran os og den viste sig 3 gange. Desværre kom den ikke tæt på men jeg kunne tydeligt se den og det var en god oplevelse at se en lidt over 3 meter haj i sit element.


Vi tog hjem 1 dag tidligere end beregnet grundet dårligt vejr. Vi nåede dog at opleve den lille ø som tager 1½ time at gå rundt om og det var hyggeligt at se hvordan de lokale bor på en så lille en ø.