fredag den 22. maj 2009

Sapak Afslutning

Så oprindede dagen hvor jeg for sidste gang skulle træde igennem porten til Sapak Farm School.

Jeg ankom i dagens anledning i stil, nemlig i en cykel med sidevogn som for den nette sum af 15 pesos kørte mig gennem porten til Sapak. cyklen var stablet til randen med tasker fyldt med tallerkner, bestik, mad, tøj, shampoo og alt muligt andet vi havde fået skrabet sammen i de måneder vi har boet i Compustela. Selv en vanddispenserr havde jeg fået stablet på cyklen og alle disse gaver blev modtaget med åben glæde.

Father Non havde i dagens anledning skubbet messen til kl 10.00 således at også Katka og Victor kunne deltage. Ikke lige Katka´s kop the at skulle sidde rank til katolsk messe, men sådan blev det. Man siger ikke nej til en mand på 86 for det forstå han ikke hehe. Nej ærligt var det en rigtig god messe, vi blev placeret på forreste række og dagens messe var til os alle 3.

Det var sørgmodigt at sidde en den lille kirke omringet af alle drengene og Father Non som talte til os. Det mindede mig meget om de allerførste dag hvor jeg blev smidt op til alteret for at hilse på drengene første gang. Men denne dag var dog langtfra som den første, idet jeg nu sad blandt en masse bekendte, og blandt en masse mennesker jeg er kommet til at holde af.

Efter Messen var der 1 time til at gå lidt rundt og snakke inden frokosten kom på bordet. Tiderne er trange på Sapak så Father Non havde flottet sig med burgere og fritter fra den Filippinske Mc Donalds. De havde ligget i hans hus 2 timer men pga varmen her, bliver intet rigtigt koldt så de var godt lumre og slatne. Lechon Manok som er en hel kylling på grillspyd var også anrettet sammen med den obligatoriske ris, en tynd grøntsagssuppe med blade i for at supplere for de manglede grøntsager var der også. Så det var virkeligt et festmåltid af de store.

Herefter havde drengene tilrettelagt lidt underholdning nede i den udendørs gymnastiksal for at fejre mig og familien. Der var skrevet med farvekridt på tavle til ære for os, og vi blev placeret på stole foran scenen. Derefter optrådte drengene med deres egen Sapak sang, dans, guitarspil, solosange, underholdende danse og meget mere. Det var dejligt at sidde og se alle de velkendte ansigter synge, danse og spille musik.

Da det hele var slut gik jeg op på scenene og tog mikrofonen for at sige et par ord til drengene. Det var ikke nemt at skulle sige farvel til dem alle, men jeg fik da sagt det jeg ville.

Herefter valgte jeg at gå den lange tur rundt til 100 drenge og give dem allle hånden og sige de personlige farveller til de af dem som jeg har været mest sammen med.

Father Non var i mellemtiden gået op i sit hus for at lægge sig ned. Han har det ikke godt for tiden og døjede med en kraftig hovedpine som han frygtede var begyndelsen på en blodprop.

Han lå i sin seng og sov da vi kom op til ham. Det var meget svært at sidde der på sengekanten og sige farvel til en gammel og ernergisk præst på 86 år. Vi vil med stor sandsynlighed aldrig se ham igen, og denne afsked var bestemt den sværeste. Vi håber at han stadig har et par gode år tilbage og at han når at se flere drenge komme gennem skolen. Her den 22 Juni holder han 87 års fødselsdag som vi desværre ikke kan komme med til.. Det ville ellers ikke have været dårligt for rygtet går på at han slagter et par af deres geder for at fejre dagen hehe.



Praktikken har været en god oplevelse for mig, og idet jeg har drengenes emails, oprettet min


friendster profil (som de bruger her i landet) vil jeg aldrig været langt væk fra mine drenge.






Det var alt herfra Sapak, jeg håber at i alle har det godt hjemme i Danmark og nyder vores velfærd. Jeg savner i hvert fald rugbrødet og der går nok en rum tid inden jeg skal have ris derhjemme igen hehe.


















































onsdag den 20. maj 2009

Så er det ved at være lang tid siden jeg har været aktiv på denne blog.

Meget er sket siden sidst, john og inge har været på besøg 2 uger, drengene på sapak har haft sommerferie = kedeligt arbejde. Nye drenge er kommet til Sapak, ca 50 nye drenge så mange nye ansigter og navne. Sidst men ikke mindst har jeg holdt afslutning på arbejdet og nu er katka, victor og jeg begyndt vores 3 ugers rejse inden vi skal hjem til DK. Afslutningen på Sapak kommer i en anden blog idet vi er i Donsol for at se hvalhajer så det kommer denne blog til at handle om.

Vi kom hertil søndag og tog straks ind til visitor center for at registrere os for at kunne tage med ud og se hajerne. Der er godt opsyn med at bestemte retningslinier bliver overholdt når man omgås hvalhajer, for derigennem at beskytte dem mest muligt. Efter registrering ser man en kort video med oplysninger om hajen og levevis. Maks str er 18 meter, de er først kønsmodne i en alder af 30 år og vokser meget langsomt. Ikke så sært at det tager laaaang tid for bestanden at komme sig efter det intense fiskeri de har været udsat for.

Selve Donsol er præget af palmestrand med meget sort sand, som nok er kommet fra den nærliggende vulkan Mayon, ca 2500 meter høj og har været i udbrud så sent som i 2001. Stranden er ikke noget at skrive hjem om, og sandet er meget fint og virkeligt irriterende da det sætter sig overalt på os, men ikke mindst Victor som leger i det. Selv oppe i resortet er sandet over det hele, idet det her bare er den jordoverflade der er.

På vores 2 dag fik vi arrangereten barnepige til Victor så vi kunne komme ud og se hvalhajerne. 07.30 stod vi og var klar men manglede nogle at dele båd med. Maks 7 pr båd som koster ca 400 kr, og det er jo altid rart at dele omkostningerne med nogle, men det var bare ikke så nemt denne gang. Alle vestlige mennesker havde fundet grupper, så der stod vi og ventede og var nærrige hehe. Til sidst fandt vi en Filippinsk familie på 4 som gerne ville dele båd, så vi fik betalt dem 1/6 af 400 kr. Men men men, det er jo filippinerne hvor tid ikke er en faktor og familien skulle til deres resort og spise først og for fanden hvor er det bare typisk filippinere. De har bare ikke travlt med noget som helst. Vi valgte dog at vente på dem og 1 time forsinket var vi på havet. Netop som jeg rengjorde min maske og snorkel i vandet, spottede de en hvalhaj, speedede båden op, hvilket resulterede i at min snorkel røg af masken og sank i havet. Virkelig en perfekt handling fra min side af, så i baljen uden snorkel, hovedet i vandet, holde vejret......... og der kom den. En hvalhaj på 8 meter svævede 2 meter under os med munden åben for at spise plankton. Vi svømmede med den et par minutters tid, dens rygfinne var hele tiden 1.5 meter under mig og jeg skal love for jeg fik sat rekord i at holde vejret hehe. Til sidst dykkede den ned i dybet.

Den filippinske familie var oppe i båden idet, de troede man kunne se dem derfra istedet for at svømme med dem.... ikke særligt oplyste er de heller. Det var dog til mit held at de ville i vandet også, for ingen af dem havde lejet snorkel/maske, eller finner. Med god samvittighed speedede båden ind til land, skipper fik henter deres udstyr, og ny snorkel til mig og hurtigt tilbage til hvalhajerne.

Maj måned er sidst på sæsonen for hajerne så det var svært at finde dem, og når de blev spottet var der oftest 2 både som havde folk i vandet med dem. Maks 6 personer pr hvalhaj lyder reglen, men der var mere 10-15 pr haj. Ikke helt optimalt efter min mening nu reglen er der. Det lykkedes os dog at svømme med hvalhaj 5 gange og vi så nok 3 forskellige. Det er helt fantastisk at kunne dykke ned i dybet og svømme ved siden af sådan en gigant, se dens store mund, gæller og fisk der renser den for utøj. De er virkelig store, og på et tidspunkt dykkede en haj ned, jeg fulgte efter ned på ca 6 meters dybde, hvorefter den stoppede så jeg havde halefinnen en armslængde foran mig. Der var det FULDT stop fra min side af, idet jeg ikke ville rammes af den og få et slag af de store hehe. Det var virkelig en af de store oplevelser for både Katka og jeg, og at kunne dele oplevelsen sammen var prikken over i´et. At dele båd med Filippinere kostede os dog begge øm ryg eller skulder, idet filippinere er mega klodsede og landede på os når de sprang i vandet. Men vi er her jo også for at opleve landet så det er vel på sin plads, også at få den oplevelse med haha. Springgymnaster bliver de sgu nok aldrig ;).

dagen efter hvalhajer tog vi på en aftenstur op af en flod for at se ildfluer. noget jeg aldrig har set og det var faktisk en fin oplevelse. Der var virkelig mange ildfluer og Victor sad i båden og kigggede op i træerne langs floden, hvor de sværmede, og sagde se se se og grinte. Ingen tvivl om han var facineret af dem også.

Her i dag onsdag gik turen til Boracay men først kørte vi forbi vulkanen Mayon. Mayon vulkanen er stadig særdeles aktiv som jeg allerede har nævnt, og den måtte vi bare se. For foden af vulkanen ved ruinerne af et gammel kirke fik vi et storslået syn af den sovende majestæt. Rundt omkring i landskabet lå en masse store vulkansten, nogle så store som spiseborde og større. De var fra et af de nyere udbrud og omkring ruinen kunne vi se huse der var totalt smadret af sten, og nogle af dem var stadig ikke blevet tømt for "den rullende død". Egentlig skræmmende at se hvor store ødelæggelser vulkanen er i stand til at påføre området selvom den ikke går alvorligt i udbrud.


Herefter kørte vi til flyet og lettede. Til min store overraskelse og ærgelse, hvilken jeg stadig ikke er kommet mig over, fløj flyet næsten hen over vulkanen mod Manila. Der sad jeg i helt klart vejr, med den PERFEKTE siddeplads ved vinduet, og havde mit spejlrefleks sikkert plantet i hattehylden på flyet udenfor rækkevidde. Nu håber jeg at Boracay kan gøre op for ærgelsen men indtil da vil vi nyde øen, den perfekt hvide sandstran, og det azurblå vand hehe.

Håber i har det godt i gode gamle DK.

Ulrik