friendster profil (som de bruger her i landet) vil jeg aldrig været langt væk fra mine drenge.
fredag den 22. maj 2009
Sapak Afslutning
friendster profil (som de bruger her i landet) vil jeg aldrig været langt væk fra mine drenge.
onsdag den 20. maj 2009
Meget er sket siden sidst, john og inge har været på besøg 2 uger, drengene på sapak har haft sommerferie = kedeligt arbejde. Nye drenge er kommet til Sapak, ca 50 nye drenge så mange nye ansigter og navne. Sidst men ikke mindst har jeg holdt afslutning på arbejdet og nu er katka, victor og jeg begyndt vores 3 ugers rejse inden vi skal hjem til DK. Afslutningen på Sapak kommer i en anden blog idet vi er i Donsol for at se hvalhajer så det kommer denne blog til at handle om.
Vi kom hertil søndag og tog straks ind til visitor center for at registrere os for at kunne tage med ud og se hajerne. Der er godt opsyn med at bestemte retningslinier bliver overholdt når man omgås hvalhajer, for derigennem at beskytte dem mest muligt. Efter registrering ser man en kort video med oplysninger om hajen og levevis. Maks str er 18 meter, de er først kønsmodne i en alder af 30 år og vokser meget langsomt. Ikke så sært at det tager laaaang tid for bestanden at komme sig efter det intense fiskeri de har været udsat for.
Selve Donsol er præget af palmestrand med meget sort sand, som nok er kommet fra den nærliggende vulkan Mayon, ca 2500 meter høj og har været i udbrud så sent som i 2001. Stranden er ikke noget at skrive hjem om, og sandet er meget fint og virkeligt irriterende da det sætter sig overalt på os, men ikke mindst Victor som leger i det. Selv oppe i resortet er sandet over det hele, idet det her bare er den jordoverflade der er.
På vores 2 dag fik vi arrangereten barnepige til Victor så vi kunne komme ud og se hvalhajerne. 07.30 stod vi og var klar men manglede nogle at dele båd med. Maks 7 pr båd som koster ca 400 kr, og det er jo altid rart at dele omkostningerne med nogle, men det var bare ikke så nemt denne gang. Alle vestlige mennesker havde fundet grupper, så der stod vi og ventede og var nærrige hehe. Til sidst fandt vi en Filippinsk familie på 4 som gerne ville dele båd, så vi fik betalt dem 1/6 af 400 kr. Men men men, det er jo filippinerne hvor tid ikke er en faktor og familien skulle til deres resort og spise først og for fanden hvor er det bare typisk filippinere. De har bare ikke travlt med noget som helst. Vi valgte dog at vente på dem og 1 time forsinket var vi på havet. Netop som jeg rengjorde min maske og snorkel i vandet, spottede de en hvalhaj, speedede båden op, hvilket resulterede i at min snorkel røg af masken og sank i havet. Virkelig en perfekt handling fra min side af, så i baljen uden snorkel, hovedet i vandet, holde vejret......... og der kom den. En hvalhaj på 8 meter svævede 2 meter under os med munden åben for at spise plankton. Vi svømmede med den et par minutters tid, dens rygfinne var hele tiden 1.5 meter under mig og jeg skal love for jeg fik sat rekord i at holde vejret hehe. Til sidst dykkede den ned i dybet.
Den filippinske familie var oppe i båden idet, de troede man kunne se dem derfra istedet for at svømme med dem.... ikke særligt oplyste er de heller. Det var dog til mit held at de ville i vandet også, for ingen af dem havde lejet snorkel/maske, eller finner. Med god samvittighed speedede båden ind til land, skipper fik henter deres udstyr, og ny snorkel til mig og hurtigt tilbage til hvalhajerne.
Maj måned er sidst på sæsonen for hajerne så det var svært at finde dem, og når de blev spottet var der oftest 2 både som havde folk i vandet med dem. Maks 6 personer pr hvalhaj lyder reglen, men der var mere 10-15 pr haj. Ikke helt optimalt efter min mening nu reglen er der. Det lykkedes os dog at svømme med hvalhaj 5 gange og vi så nok 3 forskellige. Det er helt fantastisk at kunne dykke ned i dybet og svømme ved siden af sådan en gigant, se dens store mund, gæller og fisk der renser den for utøj. De er virkelig store, og på et tidspunkt dykkede en haj ned, jeg fulgte efter ned på ca 6 meters dybde, hvorefter den stoppede så jeg havde halefinnen en armslængde foran mig. Der var det FULDT stop fra min side af, idet jeg ikke ville rammes af den og få et slag af de store hehe. Det var virkelig en af de store oplevelser for både Katka og jeg, og at kunne dele oplevelsen sammen var prikken over i´et. At dele båd med Filippinere kostede os dog begge øm ryg eller skulder, idet filippinere er mega klodsede og landede på os når de sprang i vandet. Men vi er her jo også for at opleve landet så det er vel på sin plads, også at få den oplevelse med haha. Springgymnaster bliver de sgu nok aldrig ;).
dagen efter hvalhajer tog vi på en aftenstur op af en flod for at se ildfluer. noget jeg aldrig har set og det var faktisk en fin oplevelse. Der var virkelig mange ildfluer og Victor sad i båden og kigggede op i træerne langs floden, hvor de sværmede, og sagde se se se og grinte. Ingen tvivl om han var facineret af dem også.
Her i dag onsdag gik turen til Boracay men først kørte vi forbi vulkanen Mayon. Mayon vulkanen er stadig særdeles aktiv som jeg allerede har nævnt, og den måtte vi bare se. For foden af vulkanen ved ruinerne af et gammel kirke fik vi et storslået syn af den sovende majestæt. Rundt omkring i landskabet lå en masse store vulkansten, nogle så store som spiseborde og større. De var fra et af de nyere udbrud og omkring ruinen kunne vi se huse der var totalt smadret af sten, og nogle af dem var stadig ikke blevet tømt for "den rullende død". Egentlig skræmmende at se hvor store ødelæggelser vulkanen er i stand til at påføre området selvom den ikke går alvorligt i udbrud.
Herefter kørte vi til flyet og lettede. Til min store overraskelse og ærgelse, hvilken jeg stadig ikke er kommet mig over, fløj flyet næsten hen over vulkanen mod Manila. Der sad jeg i helt klart vejr, med den PERFEKTE siddeplads ved vinduet, og havde mit spejlrefleks sikkert plantet i hattehylden på flyet udenfor rækkevidde. Nu håber jeg at Boracay kan gøre op for ærgelsen men indtil da vil vi nyde øen, den perfekt hvide sandstran, og det azurblå vand hehe.
Håber i har det godt i gode gamle DK.
mandag den 20. april 2009
Moalboal
Moalboal er en halvø, ligger 2½ times kørsel fra Cebu city og er en fantastisk flot tur. Da vi først havde kørt langs kysten sydpå til Carcar drejede vi vestpå og turen gennem bjergene (eller højlandet) begyndte. Mange snoede veje med fantastiske udsigter over bjergene, palmeskovene og den frodige natur. Det var dejligt at se denne del af Cebuøen også og udsigten skuffede heller ikke da vi nåede ud til vestkysten. Dejligt azurblåt vand med hovedsagligt klipper istedet for strand. Ude i horisonten kunne vi se den store ø Negros tårne sig op med alle de bjerge der dominerer øen.
Vi havde booket os ind på et resort (Qou Vadis) som vi havde fået anbefalet af et par franske frivillige arbejdere der havde arbejdet med mig i påsken. Et rigtigt dejligt sted, med masser af grønt, flotte hytter, og en trappe helt ned til vandet.
Til vores store overraskelse havde Katrine (dansk pædagogstuderende der også har sin udlandspraktik her i landet som jeg har) samt hendes forældre og familie fra DK også booket værelser på resortet så der var rigtigt dømt danskerhygge. De havde booket en dagstur som vi blev inviteret med på og det var noget af en tur.
Først gik turen med Jeepney op til en grotte hvor en lille kilde løb igennem. 6 km op i bjergene på en grus/klippe/sten vej og den tur var bestemt ikke for børn. Ikke langt fra grotten på vej op af en stejl vej begyndte bilen at glide tilbage pga for mange små sten som gjorde de små dæk ikke kunne få vejgreb. Det værste var at der også var en afgrund ude i venstre side på et par 100 meters dybde = kiste eller hospital så den oplevelse var bestemt ikke sjov. Co driveren af bilen løb desperat rundt bag bilen og forsøgte at smide store sten under dækkene for at bremse den. Ikke lige min kop the så jeg greb Victor under armen og sprang ud af bilen hehe. Katka og de andre kom hurtigt efter. Det viser sig så at chaufføren aldrig havde taget denne tur i en jeepney andet 1 gang før hvor de vendte om idet det var for farligt!!!!! Derefter fik vi ham til at stoppe de stejle steder og gik istedet hvilket virkede fint.
Torsdag ankom pigerne fra klassen også til Moalboal. Vi besluttede at blive til lørdag for at være lidt sammen med dem. Katka, Carina, Anne og jeg bookede en dykkertur der gik ud til en ø (pescador island) endnu et vægdyk men for mit vedkommende var det ikke mit bedste dyk. En finne der var i stykker, problemer med vægtløshed og strøm optog min koncentration for meget så det var lidt ærgeligt.
Sidste aften bød på masser af øller, hygge, grin og sjov sammen med pigerne og et australsk par vi mødte. En sjov aften og en god afslutning på turen.
mandag den 13. april 2009
Sapak begivenheder
Den 31-03 havde de store drenge Graduation hvilket betød afslutningen på Sapak skolen og begyndelsen på College i en skole uden for Sapak Farm, dog i Compustela så de vil efter sommerferien komme tilbage og bo i Sapak. Der var i dagens anledning 7 graduates som var klædt i de hvide klæder og hvid professor hat. Jeg tog med en flok drenge op til en idrætshal hvor 500 graduates var samlet, og jeg var den eneste hvide i hele forsamlingen på ca 2500. Noget jeg har vænnet mit til her i lokalområdet hehe. Det var en fed dag for os alle og mine graduates var pavestolte over at de var de eneste med privat fotograf. Jeg fik billederne fremkaldt og gav dem til the graduates så de kan vise billeder til deres familie når de får sommerferie sidste uge af april.
Herfefter var der rigtig god frokost med festivas og efterfølgende underholdning. Drengene optrådte med sang og dans 1½ times tid. Der var rigeligt at grine af og en rigtigt god afslutning på påsken.
Jeg håber at i alle også har haft en god påske hjemme i Danmark med alt den gode mad som hører sig til. Personligt savner jeg rugbrød og grøntsager rigtigt meget, ja selv kartoffler står højt på listen. Jeg ved at i alle har spiste rigeligt af mad, drukket alt for meget øl og snaps og været sammen med familien her i påsken. For mig eget vedkommende har jeg spist meget ris, drukket vand i store mængder, men jeg vil nok aldrig glemme denne påske i 2009 ude på Sapak Farm. Jeg er nået rigtigt langt på de 2 måneder jeg har arbejdet og det er nu jeg høster tålmodigheden. Jeg er kommet til at betyde rigtigt meget for drengene og mine frustrationer omkring alle de pædagogiske forventninger jeg måtte droppe er glemt.
mandag den 6. april 2009
Malapascua
Søndag sidste uge tog vi en bus til den nordlige ø Malapascua som selvfølgelig ligger for enden af Cebu øen vi bor på. Det var en behagelig tur på 3½ time og vi ankom før middag til en lille havn i Maya hvor en båd afgår hver time. Selvfølgelig var båden der ikke så vi skulle med de lokale fiskerbåde og de er mere en villige til at tage røven på os turister. Det skal siges at området ikke er præget af megen turisme så de lokale er sultne efter penge. Der gik heller ikke lang tid inden en fisker kom over og tilbød os en tur til øen for KUN 1300 pesos som var lige med 26 mennesker gange 50 pesos pr tur.
tirsdag den 24. marts 2009
Mit arbejde
Jeg har nu arbejdet ca 5 uger og der er mange ting som er kommet på plads, men også mange pædagogiske forventninger der er blevet pillet af. Sapak Farm School er er dejligt sted at arbejde, drengene er rigtigt gode knægte, men tingene kører meget anerledes her i Filippinerne.
Ude på Sapak bor der også en Nonne som Katka har nævnt i sin blog et sted, Sister Angela. Hun er ca 50 år og har boet på kloster i Italien 6-9 år men er nu tilbage til sit land for at hjælpe de fattige. Hun er en virkelig rar person, og helt vild med Victor. Hun spørger altid til ham og håber altid at han bliver boende her i Compostela så hun kan se ham vokse op. Victor er blevet helt glad for hende også, men til gengæld bliver han også proppet med alt muligt lokalt bananslik og kokossager pakket ind i blade fyldt med en masse sukker. Hun har et hyggeligt lille hus i Sapak Farm hvor vi nogle gange sidder og snakker og hygger.
Selve Father Non er dog den største personlighed og alle har stor respekt for ham. Han er en hyggelig fætter med meget humor men han kan også blive sur. Ikke alle tests gik godt for drengene så der var skideballer i luften på Filippinsk men jeg kunne godt lugte lunten alligevel hehe. Jeg har det godt med ham og vi får snakket meget om verden og har efterhånden løst de største konflikter der er globalt haha.
Drengene har fra i går, mandag, afsluttet deres eksamener så nu har de ikke skolegang mere. Derfor er jeg begyndt at arbejde fra eftermiddag til aften idet de her får tid til at spille basket og hygge sig. I aften skal jeg over og have mine gamle basketevner genopfrisket så det glæder jeg mig meget til. Der er også lidt rundbold og vikingespil jeg skal have lært dem så det bliver sjovt. Desværre betyder slutningen på skoleåret også at de skal hjem på sommerferie efter påske frem til juli så jeg har ikke lang tid med dem mere. Tiden går pludselig hurtigt.
Det var alt for denne gang, jeg håber at i har det godt i Danmark og nyder det begyndende forår, min favorit årstid, og husk at i også er meget velkomne til at smide mig en mail omkring livet i Danmark. Det er altid dejligt at få nyt hjemmefra og følge lidt med i familie og venners hverdag.
Ulrikegelund@hotmail.com kan i altid skrive på :o)
mandag den 23. marts 2009
Panglao 2
Hele weekenden gik ved stranden og vi fik også Victor vænnet lidt mere til sand. Han har fra starten ikke brudt sig meget om sand idet det jo har en evne til at klistre til hænderne og kroppen og det smager heller ikke særligt godt. Men nu er Victor jo også begyndt at gå, så kravledagene er ovre, og at gå på sand er helt sikkert noget han synes om. Det er dejligt at han går rundt nu, men der er også den hage ved det , at vi hele tiden må hente ham da han ynder at gå over til Filippinere eller andre turister og tiltrække sig en masse opmærksomhed. Det er egentlig meget charmerende indtil vi kan høre ham stå og sige MAM MAM ved et nabobord fordi de har tomater eller agurker han meget gerne vil spise. Jeg har nu en søn der kan gå og som der tigger mad ved fremmede.
søndag den 15. marts 2009
Øtur Panglao
Selve panglao er ikke et stort sted, men turismen er ved at gøre sit indtog. Store resorter springer og og erstatter de gamle bungalows, men heldigvis har Peters House ikke ændret sig siden 1990. De gør meget ud af ikke at forny sig, men bibeholde det gamle look og mentalitet. dette gør også stedet til et meget hyggeligt og lidt mere personligt sted at være.
onsdag den 11. marts 2009
Så er vi nået til mandag den 9 marts og vi har haft en super weekend. I anledning af min 33 års fødselsdag den 27 februar valgte jeg at holde en lille fest her i Compustela lørdag den 7 Marts. Jeg havde inviteret de danskerer som arbejder her i Filippinerne og vi var ialt 27 til at fejre dagen. Det var en helt fantastisk dag som startede kl 12 hvor de første gæster ankom for at slappe af og nyde poolen med en kold øl. Det var rigtigt rart at møde og snakke med mine nye kolleger hernede idet Katka og jeg ikke er inde i Cebu særligt ofte. Jeg havde arrangeret lidt mangofrugt og meloner i løbet af dagen, og bestilt personalet til at lave en festmiddag om aftenen.
Der var mange komplimenter til maden og det var en fornøjelse at kunne give alle danskerne en god oplevelse og en god dag sammen. Det er fantastisk at kunne invitere 25 mennesker til spisning hvor alt bliver serveret og hvor jeg ikke selv skal røre en finger. Det eneste jeg havde af pligter var at snakke, drikke øl og sætte personalet igang når det var nødvendigt. Det er ikke hver dag jeg kommer til at kunne holde sådanne en fødselsdag for billige penge, og hvor jeg var i swimmingpool sammen med 20 kvinder i bikini.
U cant beat it!!
En del af gæsterne tog hjem kl 21, men de kommende pædagoger jeg studerer sammen med på Fyn havde bestilt overnatning på resortet hvor jeg bor, så der var fest til de sene timer med masser af lokal rom og vodka.
Jeg selv ramte sengen 0430 efter jeg sammen med Anne, Karina og Louise havde drukket de sidste øl og romsjatter.
Jeg vil gerne takke alle der deltog i denne dag for de fantastiske gaver, og for at have fejret et af mine bedste fødselsdagsfester til dato.
søndag den 1. marts 2009
Turen tog godt 2 timer og vi lagde til havn i en lille by Consuelo. For første gang så vi grøn natur og masser af palmeskov og jeg må sige at selve øen virkelig var hyggelig og eksotisk. Væk fra byens larm og det var dejligt at nyde stilheden.
Vi havde booket os ind på et resort som hed Santiago Bay Resort og lå helt ud til havet. Resortet var bygget på en skråning så der var masser af terasser og grønne kroge hvor man kunne sidde og nyde udsigten og havet. For at komme ned til stranden var der anlagt trapper som endte i selve havet, men idet øen er præget af tidevand og resortet lå i en lagune var det ikke særligt dybt, men det er da en dejlig fornemmelse at træde direkte ud i havet til azurblåt vand og traske ind mod stranden.
Stranden var fin og hvid og hele stedet var præget af palmer så vi havde en hyggelig weekend. Victor synes det var sjovt at gå i vandkanten men den nye oplevelse af klistret fint sand faldt ikke i god jord. Han var meget irriteret over det sand som hele tiden klistrede til hans hænder og krop og som der også af en mærkelig grund hele tiden fandt vej ind i hans mund. Det tog ham noget tid at vænne sig til det, og til sidst var det egentligt et meget godt tidsfordriv at smide sand rundt og grave så det endte godt.
Det var super at tilbringe en weekend på øen og det har givet os lidt fornyet energi her i hverdagen igen. Victor havde haft reaktioner på sin mæslinge, røde hunde vaccination men det har fortaget sig så han er tilbage til sit gamle jeg, dog lidt mere solbrændt end før ;).
onsdag den 25. februar 2009
Filippinerne... Endelig
Efter 24 timers tog og flytransport landede vi torsdag middag i Cebu. Flyveturen forløb rigtigt godt selvom vi havde frygtet Victors reaktion mht trykregulering i ørene og de uvante omgivelser at sove i. Min frygt blev dog gjort til skamme idet han opførte sig eksemplarisk og egentlig godt kunne lide at flyve.
Nu har jeg jo rejst en del i Asien og lidt i Indien så Filippinerne overraskede mig ikke det store. Men det er altid lidt af en oplevelse og ikke mindst en reminder om, hvor godt vi har det i Danmark, når jeg går min første tur i gaderne i et land hvor størstedelen af befolkningen ikke er velhavende. Traffikken i Cebu er forholdsvis moderat sammenlignet med hvad jeg før har oplevet, men ikke desto mindre, har de også den irriterende tendens til at dytte uden grund, køre uden lydpotte, eller med meget defekt udstødning. Her findes et køretøj som er en blanding af en lille minilastbil og en jeep og de hedder Jeepneys. Meget farverige og dekorative biler, som fungere som en slags taxibus hvor folk hopper af og på. Det er meget billigt at bruge dem, men så sidder du også som sild i en tønde, omringet af smilende mennesker som alle kigger på dig. Nogle enkelte af dem har store højtalere under bænkene på hver side, så passagerene sidder under en tikkende tinitusbombe. Alt dette virker sikkert meget fint og eksotisk, muligvis også som en sjov ting, bare ikke når vores hotelværelse lå helt ud til gaden. Det føltes som om vi sov ude på selve gaden i larmen af biler, højtspillende jeepneys og biler uden udstødning, hertil dytter de fleste uden grund, så det var satme dårlige nætter idet Victor ikke sov særlit godt i den larm.
Lørdag aften holdt Flemming (som er vores praktik koordinator her i Cebu) en lille sammekomst for alle de pædagog- og lærerstuderende som har valgt praktikophold i Filippinerne. Vi var ca 30 studerende og omkring 20 af Flemmings bekendte så det var en hyggelig aften med kolde øl, god lokal barbeque og rigtigt godt selskab af de prægtige mennesker vi kommende pædagoger er ;)
Resten af dagen gik med at se og hilse på de forskellige lærere, arbejdere, og selvfølgelig alle børnene.