onsdag den 25. februar 2009

Filippinerne... Endelig

Så kommer der endelig gang i min Blog skrivning.

I dag er det allerede tirsdag aften i Filippinerne, og der er sket meget siden vi tog afsted fra kolde Danmark sidste onsdag.
Efter 24 timers tog og flytransport landede vi torsdag middag i Cebu. Flyveturen forløb rigtigt godt selvom vi havde frygtet Victors reaktion mht trykregulering i ørene og de uvante omgivelser at sove i. Min frygt blev dog gjort til skamme idet han opførte sig eksemplarisk og egentlig godt kunne lide at flyve.

Vel ankommet i Cebu lufthavn blev vi, som lovet, hentet af Flemmings kone Elizabeth. Herefter fik vi hævet lidt Filippinske Pesos og indlogeret på et hotel som så billigt ud. Det var det derimod IKKE og priserne var helt hen i vejret, men vi skulle være der indtil søndag, og jeg var for træt efter flyveturen og jetlag til at jeg gad og rode med en flytning.
Nu har jeg jo rejst en del i Asien og lidt i Indien så Filippinerne overraskede mig ikke det store. Men det er altid lidt af en oplevelse og ikke mindst en reminder om, hvor godt vi har det i Danmark, når jeg går min første tur i gaderne i et land hvor størstedelen af befolkningen ikke er velhavende. Traffikken i Cebu er forholdsvis moderat sammenlignet med hvad jeg før har oplevet, men ikke desto mindre, har de også den irriterende tendens til at dytte uden grund, køre uden lydpotte, eller med meget defekt udstødning. Her findes et køretøj som er en blanding af en lille minilastbil og en jeep og de hedder Jeepneys. Meget farverige og dekorative biler, som fungere som en slags taxibus hvor folk hopper af og på. Det er meget billigt at bruge dem, men så sidder du også som sild i en tønde, omringet af smilende mennesker som alle kigger på dig. Nogle enkelte af dem har store højtalere under bænkene på hver side, så passagerene sidder under en tikkende tinitusbombe. Alt dette virker sikkert meget fint og eksotisk, muligvis også som en sjov ting, bare ikke når vores hotelværelse lå helt ud til gaden. Det føltes som om vi sov ude på selve gaden i larmen af biler, højtspillende jeepneys og biler uden udstødning, hertil dytter de fleste uden grund, så det var satme dårlige nætter idet Victor ikke sov særlit godt i den larm.


Lørdag aften holdt Flemming (som er vores praktik koordinator her i Cebu) en lille sammekomst for alle de pædagog- og lærerstuderende som har valgt praktikophold i Filippinerne. Vi var ca 30 studerende og omkring 20 af Flemmings bekendte så det var en hyggelig aften med kolde øl, god lokal barbeque og rigtigt godt selskab af de prægtige mennesker vi kommende pædagoger er ;)


Søndag gik turen 30 km nord for Cebu til den lille by Compostela. Compostela er en lille by som ligger 1½ km langs en vej helt ud til kysten. Det er forholdsvis fattige mennesker der bor her, men der er dog et lille lokalt marked og masser af små boder hvor vi kan købe lidt forskelligt. Vi har fundet logi på et resort med en swimmingpool og lejet 2 værelser til en MEGET billig pris idet her er lavsæson, og ejeren er fra Island så han var villig til at slå over 60% af prisen. (Tror de mangler en del penge på Island hehe) Det er blandt de finere steder her i Compostela, men vi synes det var nødvendigt når vi har Victor med. Det er rart at her er rent, vagt ved porten, og swimmingpool til Katka og Victor. Selve poolen ligger ca 3 meter fra havet så der er faktisk en ret god 180 graders havudsigt. Her er ingen strand så ren bounty ø er det ikke.


Mandag morgen startede jeg endelig mit arbejde. Stedet ligger kun 1 km fra vores resort og det hedder Sapak Farm School. Det er et område på et par hektar som er plantet til med kokospalmer, mangotræer, mahognitræer, og diverse andre træer som giver lidt nødder og frugt. Midt inde i det hele ligger selve skolen som er ledet og opretter for 37 år siden af en MEGET energisk og livsbekræftende katolsk præst, Father Non på nu kun 86 år.



Sapak Farm er et børnehjem for hovedsagligt drenge i alderen 3-19 år, der alle kommer fra meget fattige kår. Der bor lidt over 100 børn på stedet. Drengene ejer intet så skolen giver dem alt lige fra mad og tøj til skolesager. De står op kl 0500 og laver morgengymnastik, derefter morgenbøn efterfulgt af morgenmad. Kl ca 8 er der morgenmesse og derefter skolegang til kl 12 hvor der er middag til 13. Herefter skole til kl 18 hvor de spiser aftensmad og så ryger de fleste i seng da de jo skal tidligt op. Det lyder måske lidt hårdt men de har det meget bedre end hvor de kom fra, og skolegang her i Filippinerne er afslappet.


Min første dag startede kl 0830 til morgenmesse som var forsinket pga Father Non skulle byde mig velkommen og sige hej. Selve kirken kan i se her på billedet. Midt i messen blev jeg beordret op til alteret for at præsentere mig, så bedre og mere højtidelig præsentation kan jeg egentlig ikke forestille mig. Ulrik.... En ægte ølentusiast... I guds hus!! Det er klasse.
Resten af dagen gik med at se og hilse på de forskellige lærere, arbejdere, og selvfølgelig alle børnene.


I dag tirsdag mødte jeg endnu engang til morgenmessen, hvor Father Non snakkede en blanding af Filippinsk og engelsk og jeg fik kun fat i noget om at jeg skulle tale med nogle studerende. Det viste sig efter messen at jeg liiige skulle over til deres gymnastikhal (se billed) og undervise 40-50 elever i........... Ja det fortalte ingen mig og da jeg spurgte havde jeg frie hænder. Godt så. Så fik de alt den viden jeg kunne fortælle omkring Danmark og hvor jeg kommer fra. De fik lov til at spørge alt hvad de ville så det var en hyggelig undervisning. Efter 1 time spurgte jeg til hvad der nu skulle ske, og en lærer fortalte mig at min lecture ikke var færdig endnu hehe så vi gik i gang med Engelskundervisning krydret med Danskundervisning og efter 1½ time kunne de fleste tælle til 10 og sige en masse anvendelig danske ord. Jeg må sige at jeg har haft en meget farverig dag, og jeg kan forestille mig meget af min tid herude kommer til at gå med engelskundervisning. Jeg håber at jeg i takt med denne kan få øjnene mere op for hvem alle disse børn er, og hvad jeg evt kan tilbyde dem foruden undervisningen.


Da min dag var omme kl 15 fulgte de store drenge mig ud til porten hvor vi hilste farvel. Da jeg gik råbte et af dem "tak for i dag" på klingende dansk, så nu er der da endelig nogen som har forstået at jeg det meste jeg siger er kloge ord som er værd at huske ;)

tirsdag den 10. februar 2009




Så er vi nået til tirsdag den 10/2-09 dagen før afgang til Filippinerne. Dette er min blog hvor jeg løbende vil skrive fra det varme syd, så jeg kan holde jer alle opdateret med hvad jeg og min lille familie går og foretager os.

Først synes jeg dog at jeg vil smide et vinterbillede på af Victor og jeg, som p.t. enten kommer os over sygdom eller er hårdt ramt af forkølelse.

Næste gang i får billeder bliver det nok mere i stil med det her, men mon ikke den store "pool" er skiftet ud med havet og strand :)