Sapak Afslutning

Så oprindede dagen hvor jeg for sidste gang skulle træde igennem porten til Sapak Farm School.

Jeg ankom i dagens anledning i stil, nemlig i en cykel med sidevogn som for den nette sum af 15 pesos kørte mig gennem porten til Sapak. cyklen var stablet til randen med tasker fyldt med tallerkner, bestik, mad, tøj, shampoo og alt muligt andet vi havde fået skrabet sammen i de måneder vi har boet i Compustela. Selv en vanddispenserr havde jeg fået stablet på cyklen og alle disse gaver blev modtaget med åben glæde.

Father Non havde i dagens anledning skubbet messen til kl 10.00 således at også Katka og Victor kunne deltage. Ikke lige Katka´s kop the at skulle sidde rank til katolsk messe, men sådan blev det. Man siger ikke nej til en mand på 86 for det forstå han ikke hehe. Nej ærligt var det en rigtig god messe, vi blev placeret på forreste række og dagens messe var til os alle 3.

Det var sørgmodigt at sidde en den lille kirke omringet af alle drengene og Father Non som talte til os. Det mindede mig meget om de allerførste dag hvor jeg blev smidt op til alteret for at hilse på drengene første gang. Men denne dag var dog langtfra som den første, idet jeg nu sad blandt en masse bekendte, og blandt en masse mennesker jeg er kommet til at holde af.

Efter Messen var der 1 time til at gå lidt rundt og snakke inden frokosten kom på bordet. Tiderne er trange på Sapak så Father Non havde flottet sig med burgere og fritter fra den Filippinske Mc Donalds. De havde ligget i hans hus 2 timer men pga varmen her, bliver intet rigtigt koldt så de var godt lumre og slatne. Lechon Manok som er en hel kylling på grillspyd var også anrettet sammen med den obligatoriske ris, en tynd grøntsagssuppe med blade i for at supplere for de manglede grøntsager var der også. Så det var virkeligt et festmåltid af de store.

Herefter havde drengene tilrettelagt lidt underholdning nede i den udendørs gymnastiksal for at fejre mig og familien. Der var skrevet med farvekridt på tavle til ære for os, og vi blev placeret på stole foran scenen. Derefter optrådte drengene med deres egen Sapak sang, dans, guitarspil, solosange, underholdende danse og meget mere. Det var dejligt at sidde og se alle de velkendte ansigter synge, danse og spille musik.

Da det hele var slut gik jeg op på scenene og tog mikrofonen for at sige et par ord til drengene. Det var ikke nemt at skulle sige farvel til dem alle, men jeg fik da sagt det jeg ville.

Herefter valgte jeg at gå den lange tur rundt til 100 drenge og give dem allle hånden og sige de personlige farveller til de af dem som jeg har været mest sammen med.

Father Non var i mellemtiden gået op i sit hus for at lægge sig ned. Han har det ikke godt for tiden og døjede med en kraftig hovedpine som han frygtede var begyndelsen på en blodprop.

Han lå i sin seng og sov da vi kom op til ham. Det var meget svært at sidde der på sengekanten og sige farvel til en gammel og ernergisk præst på 86 år. Vi vil med stor sandsynlighed aldrig se ham igen, og denne afsked var bestemt den sværeste. Vi håber at han stadig har et par gode år tilbage og at han når at se flere drenge komme gennem skolen. Her den 22 Juni holder han 87 års fødselsdag som vi desværre ikke kan komme med til.. Det ville ellers ikke have været dårligt for rygtet går på at han slagter et par af deres geder for at fejre dagen hehe.

Praktikken har været en god oplevelse for mig, og idet jeg har drengenes emails, oprettet min

friendster profil (som de bruger her i landet) vil jeg aldrig været langt væk fra mine drenge.

Det var alt herfra Sapak, jeg håber at i alle har det godt hjemme i Danmark og nyder vores velfærd. Jeg savner i hvert fald rugbrødet og der går nok en rum tid inden jeg skal have ris derhjemme igen hehe.