Så er det ved at være lang tid siden jeg har været aktiv på denne blog.

Meget er sket siden sidst, john og inge har været på besøg 2 uger, drengene på sapak har haft sommerferie = kedeligt arbejde. Nye drenge er kommet til Sapak, ca 50 nye drenge så mange nye ansigter og navne. Sidst men ikke mindst har jeg holdt afslutning på arbejdet og nu er katka, victor og jeg begyndt vores 3 ugers rejse inden vi skal hjem til DK. Afslutningen på Sapak kommer i en anden blog idet vi er i Donsol for at se hvalhajer så det kommer denne blog til at handle om.

Vi kom hertil søndag og tog straks ind til visitor center for at registrere os for at kunne tage med ud og se hajerne. Der er godt opsyn med at bestemte retningslinier bliver overholdt når man omgås hvalhajer, for derigennem at beskytte dem mest muligt. Efter registrering ser man en kort video med oplysninger om hajen og levevis. Maks str er 18 meter, de er først kønsmodne i en alder af 30 år og vokser meget langsomt. Ikke så sært at det tager laaaang tid for bestanden at komme sig efter det intense fiskeri de har været udsat for.

Selve Donsol er præget af palmestrand med meget sort sand, som nok er kommet fra den nærliggende vulkan Mayon, ca 2500 meter høj og har været i udbrud så sent som i 2001. Stranden er ikke noget at skrive hjem om, og sandet er meget fint og virkeligt irriterende da det sætter sig overalt på os, men ikke mindst Victor som leger i det. Selv oppe i resortet er sandet over det hele, idet det her bare er den jordoverflade der er.

På vores 2 dag fik vi arrangereten barnepige til Victor så vi kunne komme ud og se hvalhajerne. 07.30 stod vi og var klar men manglede nogle at dele båd med. Maks 7 pr båd som koster ca 400 kr, og det er jo altid rart at dele omkostningerne med nogle, men det var bare ikke så nemt denne gang. Alle vestlige mennesker havde fundet grupper, så der stod vi og ventede og var nærrige hehe. Til sidst fandt vi en Filippinsk familie på 4 som gerne ville dele båd, så vi fik betalt dem 1/6 af 400 kr. Men men men, det er jo filippinerne hvor tid ikke er en faktor og familien skulle til deres resort og spise først og for fanden hvor er det bare typisk filippinere. De har bare ikke travlt med noget som helst. Vi valgte dog at vente på dem og 1 time forsinket var vi på havet. Netop som jeg rengjorde min maske og snorkel i vandet, spottede de en hvalhaj, speedede båden op, hvilket resulterede i at min snorkel røg af masken og sank i havet. Virkelig en perfekt handling fra min side af, så i baljen uden snorkel, hovedet i vandet, holde vejret......... og der kom den. En hvalhaj på 8 meter svævede 2 meter under os med munden åben for at spise plankton. Vi svømmede med den et par minutters tid, dens rygfinne var hele tiden 1.5 meter under mig og jeg skal love for jeg fik sat rekord i at holde vejret hehe. Til sidst dykkede den ned i dybet.

Den filippinske familie var oppe i båden idet, de troede man kunne se dem derfra istedet for at svømme med dem.... ikke særligt oplyste er de heller. Det var dog til mit held at de ville i vandet også, for ingen af dem havde lejet snorkel/maske, eller finner. Med god samvittighed speedede båden ind til land, skipper fik henter deres udstyr, og ny snorkel til mig og hurtigt tilbage til hvalhajerne.

Maj måned er sidst på sæsonen for hajerne så det var svært at finde dem, og når de blev spottet var der oftest 2 både som havde folk i vandet med dem. Maks 6 personer pr hvalhaj lyder reglen, men der var mere 10-15 pr haj. Ikke helt optimalt efter min mening nu reglen er der. Det lykkedes os dog at svømme med hvalhaj 5 gange og vi så nok 3 forskellige. Det er helt fantastisk at kunne dykke ned i dybet og svømme ved siden af sådan en gigant, se dens store mund, gæller og fisk der renser den for utøj. De er virkelig store, og på et tidspunkt dykkede en haj ned, jeg fulgte efter ned på ca 6 meters dybde, hvorefter den stoppede så jeg havde halefinnen en armslængde foran mig. Der var det FULDT stop fra min side af, idet jeg ikke ville rammes af den og få et slag af de store hehe. Det var virkelig en af de store oplevelser for både Katka og jeg, og at kunne dele oplevelsen sammen var prikken over i´et. At dele båd med Filippinere kostede os dog begge øm ryg eller skulder, idet filippinere er mega klodsede og landede på os når de sprang i vandet. Men vi er her jo også for at opleve landet så det er vel på sin plads, også at få den oplevelse med haha. Springgymnaster bliver de sgu nok aldrig ;).

dagen efter hvalhajer tog vi på en aftenstur op af en flod for at se ildfluer. noget jeg aldrig har set og det var faktisk en fin oplevelse. Der var virkelig mange ildfluer og Victor sad i båden og kigggede op i træerne langs floden, hvor de sværmede, og sagde se se se og grinte. Ingen tvivl om han var facineret af dem også.

Her i dag onsdag gik turen til Boracay men først kørte vi forbi vulkanen Mayon. Mayon vulkanen er stadig særdeles aktiv som jeg allerede har nævnt, og den måtte vi bare se. For foden af vulkanen ved ruinerne af et gammel kirke fik vi et storslået syn af den sovende majestæt. Rundt omkring i landskabet lå en masse store vulkansten, nogle så store som spiseborde og større. De var fra et af de nyere udbrud og omkring ruinen kunne vi se huse der var totalt smadret af sten, og nogle af dem var stadig ikke blevet tømt for "den rullende død". Egentlig skræmmende at se hvor store ødelæggelser vulkanen er i stand til at påføre området selvom den ikke går alvorligt i udbrud.

Herefter kørte vi til flyet og lettede. Til min store overraskelse og ærgelse, hvilken jeg stadig ikke er kommet mig over, fløj flyet næsten hen over vulkanen mod Manila. Der sad jeg i helt klart vejr, med den PERFEKTE siddeplads ved vinduet, og havde mit spejlrefleks sikkert plantet i hattehylden på flyet udenfor rækkevidde. Nu håber jeg at Boracay kan gøre op for ærgelsen men indtil da vil vi nyde øen, den perfekt hvide sandstran, og det azurblå vand hehe.

Håber i har det godt i gode gamle DK.

Ulrik