onsdag den 11. marts 2009


Så er vi nået til mandag den 9 marts og vi har haft en super weekend. I anledning af min 33 års fødselsdag den 27 februar valgte jeg at holde en lille fest her i Compustela lørdag den 7 Marts. Jeg havde inviteret de danskerer som arbejder her i Filippinerne og vi var ialt 27 til at fejre dagen. Det var en helt fantastisk dag som startede kl 12 hvor de første gæster ankom for at slappe af og nyde poolen med en kold øl. Det var rigtigt rart at møde og snakke med mine nye kolleger hernede idet Katka og jeg ikke er inde i Cebu særligt ofte. Jeg havde arrangeret lidt mangofrugt og meloner i løbet af dagen, og bestilt personalet til at lave en festmiddag om aftenen.


Der var mange komplimenter til maden og det var en fornøjelse at kunne give alle danskerne en god oplevelse og en god dag sammen. Det er fantastisk at kunne invitere 25 mennesker til spisning hvor alt bliver serveret og hvor jeg ikke selv skal røre en finger. Det eneste jeg havde af pligter var at snakke, drikke øl og sætte personalet igang når det var nødvendigt. Det er ikke hver dag jeg kommer til at kunne holde sådanne en fødselsdag for billige penge, og hvor jeg var i swimmingpool sammen med 20 kvinder i bikini.
U cant beat it!!



En del af gæsterne tog hjem kl 21, men de kommende pædagoger jeg studerer sammen med på Fyn havde bestilt overnatning på resortet hvor jeg bor, så der var fest til de sene timer med masser af lokal rom og vodka.

Jeg selv ramte sengen 0430 efter jeg sammen med Anne, Karina og Louise havde drukket de sidste øl og romsjatter.
Jeg vil gerne takke alle der deltog i denne dag for de fantastiske gaver, og for at have fejret et af mine bedste fødselsdagsfester til dato.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar