Mit arbejde

Nu har de fleste af mine blogs handlet om weekenderne så derfor vil jeg give jer et indblik i mit daglige arbejde.

Jeg har nu arbejdet ca 5 uger og der er mange ting som er kommet på plads, men også mange pædagogiske forventninger der er blevet pillet af. Sapak Farm School er er dejligt sted at arbejde, drengene er rigtigt gode knægte, men tingene kører meget anerledes her i Filippinerne.

Deres hverdag er MEGET struktureret med skole og idet skoleåret slutter her i slutningen af Marts hvor de skal til eksamener har den haft førsteprioritet. Drengene er ikke tilladt at lege i hverdagen og det er kun fra fredag aften til og med søndag eftermiddag de kan spille basket og lege. Samtidigt skal de også arbejde på farmen hvor de planter frugttræer, rydder skovbund for ukrudt og planter grøntsager og nye træer. Vejen ind til Sapak er grusvej men de arbejder løbende på en cementvej og dette projekt er drengene meget aktiveret i.

De får 20 pesos (ca 2.75 kr) for hver sæk sten de kommer med til vejen. Disse bliver lagt ud i 2 spor af ca 40 cm bredde hvorefter de blander cement og hælder ovenpå stenene. Stenene er kun for at spare penge idet cement hernede er dyrt, og sten er gratis idet de ligger rundt i plantagen. Hvor meget pædagogisk er der så i at slæbe sten, grave huller til træer, luge ukrudt m.m? Der er den simple kendsgerning at de lærer at lave veje og dyrke plantage. De fleste af drengene når aldrig at gennemføre en brugbar uddannelse så deres fremtid vil være hårdt arbejde af en eller anden slags, så det er fint de får nogle erfaringer med arbejde, da det kan forbedre deres chancer for job i fremtiden.

Pga strukturen og skolegangen har det ikke været muligt for mig at introducere dem for en masse danske lege og idræt, og det har været lidt frustrerende. Derfor har jeg brugt næsten alt min tid på at konvensere med dem på engelsk i det engelsk giver dem den største mulighed for en god fremtid hvis de kan få arbejde indenfor turistindustrien.

Kulturen her i Filippinerne er dog således at de skammer sig over at snakke engelsk, og er meget generte da de fejlagtigt tror alle hvide har engelsk som deres første sprog. De bedste til engelsk har været på lige fra starten men de af drengene som kun besidder basisk engelsk har været meget tilbageholdende. Derfor er jeg begyndt at lære Cebuano som er den dialekt de bruger her i området.

De er mine undervisere og jeg er studenten som lærer sprog. Det har virkeligt sat de bagerste i klassen igang da de jo kan se at jeg ikke skammer mig eller føler mig flov over at udtale forkert eller lære et sprog. De forstår nu at jeg snakker dansk som hovedsprog og at mit engelsk er lært i skolen som de lærer det.

Her i weekenden skal jeg hænge ud med drengene og spille en masse basketball og selvfølgelig snakke masser af engelsk med dem.

Ude på Sapak bor der også en Nonne som Katka har nævnt i sin blog et sted, Sister Angela. Hun er ca 50 år og har boet på kloster i Italien 6-9 år men er nu tilbage til sit land for at hjælpe de fattige. Hun er en virkelig rar person, og helt vild med Victor. Hun spørger altid til ham og håber altid at han bliver boende her i Compostela så hun kan se ham vokse op. Victor er blevet helt glad for hende også, men til gengæld bliver han også proppet med alt muligt lokalt bananslik og kokossager pakket ind i blade fyldt med en masse sukker. Hun har et hyggeligt lille hus i Sapak Farm hvor vi nogle gange sidder og snakker og hygger.

Selve Father Non er dog den største personlighed og alle har stor respekt for ham. Han er en hyggelig fætter med meget humor men han kan også blive sur. Ikke alle tests gik godt for drengene så der var skideballer i luften på Filippinsk men jeg kunne godt lugte lunten alligevel hehe. Jeg har det godt med ham og vi får snakket meget om verden og har efterhånden løst de største konflikter der er globalt haha.

Drengene har fra i går, mandag, afsluttet deres eksamener så nu har de ikke skolegang mere. Derfor er jeg begyndt at arbejde fra eftermiddag til aften idet de her får tid til at spille basket og hygge sig. I aften skal jeg over og have mine gamle basketevner genopfrisket så det glæder jeg mig meget til. Der er også lidt rundbold og vikingespil jeg skal have lært dem så det bliver sjovt. Desværre betyder slutningen på skoleåret også at de skal hjem på sommerferie efter påske frem til juli så jeg har ikke lang tid med dem mere. Tiden går pludselig hurtigt.

Der er dog ca 25 ud af 120 drenge som bliver på Sapak Farm idet de enten ikke har en familie eller også har de ikke råd til at have dem boende 1½ måned, så jeg kan være med til at give dem et par sjove oplevelser og sørge for at de også får en afslappende og sjov sommerferie. Havet ligger kun 500 meter fra Sapak men de får ikke lov til at gå derud i løbet af skoleåret så jeg må hellere få arrangeret en tur ud for dem.

Det var alt for denne gang, jeg håber at i har det godt i Danmark og nyder det begyndende forår, min favorit årstid, og husk at i også er meget velkomne til at smide mig en mail omkring livet i Danmark. Det er altid dejligt at få nyt hjemmefra og følge lidt med i familie og venners hverdag.
Ulrikegelund@hotmail.com kan i altid skrive på :o)